Når alt er mørkt og der ikke er noget lys
ser jeg dig og det regner heletiden
og jeg dig stå inde i hjertet
af solen, af månen,af havet. Havet
ligger hårdt mod mørket
Jeg trækker det med mig
regnen og havet, solen og månen
og dig og dig når alt er mørkt
og der er ikke noget lys
ser jeg dig stå i vandkanten
ventende på de bløde bølger og den hårde blæst som ikke er mig
Fra Digtsamlingen Mit indre pompeii. 2010. Forlaget Kronstork
Ingen kommentarer:
Send en kommentar