Næste morgen lå vi sammen og så solen stå op.
Vi havde ikke flyttet os. Du var varm og let
og ikke kun du, også jeg var født i Guds lys
Timerne gik og du blev renere og renere.
Vi så på hinanden, og du drak et lys af mig,
Der efter sigende smagte som den fløde,
Jordbær har ligget i om sommeren.
Da du var en uge gammel, badede vi dig forsigtigt.
Da du var otte dage, bar vi dig for første gang udenfor,
Ud i sommervarmentil træer og fugle.
Lyset fangede den fine gyldne pels på dine ører,
Og du sov mens dine vipper stille bredte sig ud
Som småbitte vifter, og du opdagede knap
Den verden du har fortryllet og forvandlet.
Fra digtsamlingen Sollyset i åbne hænder. Forlaget Lindhardt og Ringhof 2005
Ingen kommentarer:
Send en kommentar