Let, så svært af Ejler Nyhavn

Dér hvor jeg er, er hjemløs driven
hverdag,
værket, uset som dig, er
dét, der driver.
Stedfast skriven er, at årene bliver
dét, jeg behøver.

Vil være del af noget andet
stort, men næsten løber mig køligt ned ad ryggen;

Let! Så svært!
Så let er alt, man må vælge.
.
Gøre det godt! men

nattesyn siden da og alt i sort, dog
fuglen synger alvorligt om gårdens bund, og
det er tiden, jeg har årene inde, synger om rejsen. Solen
i øjet

mørk, det trækker sammen,
ordet pines, og
modet svigter nu før Tysklands lange sug mod alpernes
top, og
alt står tilbage


Fra digtsamlingen sofa ode strofer, forlaget Armé 2011