Før mig selv, Er jeg, af Elisabeth Broeng Jørgensen

Mig er Elisabeth
Mig er Arkitekt
Mig er kvinde
Mig er ung
nogle ville sige gammel
Mig er blond
taget ud af de grønne lunde
Mig udtaler tårn
toooorn
Mig har pianisthænder
konstaterede en gammel flamme
Mig er medafhængig
siger de fra AA
Mig suger nogle gange mine kinder ind
en gammel vane
Mig er ret tit irriteret under overfladen
Mig er til tider smuk
Mig er til tider grim
Mig er til tider misundelig
Mig føler mig til tider overset
Mig har et kritisk øje for alle mine fejl
Mig holder dem i et jerngreb
og spænder op i ballerne
får en smule kvalme
Uhelbredelig er mig
Hvem er mig?
Spørger jeg mig selv
Alt det overstående
svarer mig selv
Men hvem er jeg, hvis mig selv er alt det ovenstående?

Fra digtsamlingen Rumur, Forlag Jorinde & Joringel 2012