Alle har godt af at læse et digt om dagen. Jeg har så mange digtsamlinger, og nu, på denne måde får jeg dem også læst.
tirsdag den 3. marts 2015
Dine hænder af Tove Ditlevsen
Dine hænder, dine hænder, ak hvor kender
jeg dem fra,
disse kærtegn, så uvirkelige, ømme,
ikke hænder, ikke kærtegn, noget flagrende
og lyst,
der har strejfet mig engang i dybe drømme.
Dette glemte og forunderlige, vidste du mon selv,
at jeg fandt det, fandt det dybt i dine hænder,
og der lever det og kender mig og strejfer mig så hedt,
at mit hjerte standser, og min tanke brænder.
Hvem er du, at jeg har mødt dig og har
kendt dig i en drøm?
er du ond? - ak, var det synd og helligbrøde,
at du lukked dine skønner hænder op og viste mig
hvor guddommeligt de lyste mig i møde.
Hvorfor græder jeg i natten med mit ansigt
i din hånd,
hvor det bange hjerte skælver, skælver mod dig.
Ak, i dybe drømme faldt jeg, og i nattens sorte gru
var to blide, tavse hænder, der forstod mig.
Fra digtsamlingen Pigesind, Steen Hasselbalchs forlag 1965/Gyldendalske Boghandel 1985
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar