af Ursula Andkjær Olsen

Du,som jeg har benyttet mig af (uden dit vidende) til at betegne mig selv
som det jeg er, din usynlige tjener

Jeg har benyttet mig af dig, min usynlige, til at betegne mig selv som det
jeg er, Alt og Intet.

Jeg står i gæld til dig, tjener, når jeg betegner mig selv synlig,
navndrukken, Alt

Jeg har benyttet mig af Intet til at kalde mig selv det jeg er, tjener, sådan
at når man kalder mit navn, så vil alting ske.

Jeg står i gæld til dig, usynlige, når jeg kalder mig selv Alt, uden dit, mit
vidende, sådan at når man kalder mit navn.

Jeg har benyttet mig af dig, uden dit vidende, for at kunne kalde mig selv
Intet, sådan at når man kalder 1000 navne, så vil jeg komme, så vil jeg
komme.

Du står i gæld til mig for at betegne dig selv, det du er, min usynlige
tjener, sådan er vi forbundne, kæder, sådan at når man kalder dit navn,
så vil jeg komme.

Lad os elske sådan at når jeg kalder, så vil dit navn vokse og fylde alt.

Lad os elske sådan at når du kalder, så vil mit navn


Fra digtsamlingen Det 3.Årtusindes hjerte, Forlag Gyldendal 2012