Ved floden af Olga Ravn

ligegyldigt hvor meget han forsøgte at penetrere kroppen med sin videnskab, syntes den til
at have en hemmelighed. sæd under træer. ved floden kyssede han hende på øjnene, og
hun kyssede ham igen. huset stod bag dem, og så ind i sig selv. da han greb efter hendes
bryst, var det som at røre et ansigt. han tegnede en solsikke i hånden på hende med sin
finger, når hun var ked af det, han vidste ikke, om det hjalp. hendes hulken gjorde ham
uintelligent, himlen havde den samme farve som en mands areola mammae.

Fra digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng. Pigesind. Forlag Gyldendal 2012