Af Christian Winther

Jeg holder af dig - Dig alene
Blandt Alt, hvad man ellers kan mene
Er dyrebart paa denne jord;
Thi vist jeg veed, og det er Sanden,
At du alene, ingen Anden,
Fik vakt mit Liv til bedre Flor.

Jeg holder af Dig, thi den Smerte,
Da Slethed i mit usle Hjerte
Saa lang Tid dybe Rødder slog,
Den læged Du, da med Dit Øie,
Der ligner Himlens Blaa, den høie,
Du mig fra Mørkets Afgrund drog.

Jeg holder af Dig, som Du vandrer,
Mens ei et Fodtrin Du forandrer
Fra det, der bragte Dig saa vidt,
Saa det, der gjør Dig selv saa yndig,
Som Du gav , skjøndt jeg var syndig,
Ved Kjærlighed blev halvt til mit.

Men Den, jeg ikke holder af,
Som drukner i min Harmes Hav,
I selvforagtens stride selv, -
Det er mig selv - det er mig selv!

Fra digtsamlingen Danske Klassikere, Den Danske Lyrik, Fra Kingo til J. P Jacobsen, Det Danske Forlag 1949