De to søstre af Thomas Boberg

På det gyngende gulv danser mine søstre
som morgen og nat
Fjernest er jeg for hende der ikke vil ses
hun som er sandere end jeg
bevæger hun sig på ydersiden af mit legemes
drejen sig
venter på at snappe mit hjerte
når den første må vige som lyset
Mine søstre danser
den ene med hånden i tiden der går med min puls
den anden med hånden i den der står stille
danser og danser uden for tiden
jeg er en drøm af den første
altid betragtet af den anden

Fra digtsamlingen Pelikanens flugt, Forlag: Lindhardt og Ringhof 1994