fredag den 6. marts 2015

Grædende køer af Bo Skjoldborg


måske vil jeg noget andet
end grædende køer
måske bryder jeg mig ikke
om ting og det bagude
jeg sover langsomt og
kan se mine ringe
jeg hvæser
når man taler til mig som en dør
på svensk

rørfugl. råb ind for enden
så skal jeg ræbe dig
en ny fidus og forsvinde
i det meste

Fra digtsamlingen Melding om en kannibal, Forlag Centrum 1995

Ingen kommentarer:

Send en kommentar