Børnene af Niels Hav

Jeg ved ikke,hvorfor jeg fik børn;
de kom bare,
fordi de kvinder,jeg var sammen med,
ønskede at få børn.
Nu har jeg vænnet mig til dem.
Det meste af mit liv
har jeg været omgivet af børn;
de blev min medicin
mod melankoli.
Det var ikke min plan,
Men jeg synes den var god.

Børnene kalder mig far,
og de har deres egen ide om,
hvad en far er for noget;
den forsøger jeg at aflure dem.
Sådan fusker jeg mig igennem,
hvad andet er der at gøre?
En far er en far!
Jeg indretter mig efter forholdene,
så godt jeg kan.

Fra digtsamlingen "De gifte koner i København" Jorinde & Joringel,2009

Oder til min moder #6: Vicar in a Tutu (tylskørt) af Jørgen Dissing Nørgaard

Henrik er kirkegårdsgartner
og det mest elskværdige menneske
jeg nogensinde har mødt
men mangler en partner.

Og så er han hittebarn
har mange navne
Moses? Må ses, men ikke røres
HVAD, kan mine tanker ikke høres?

Jeg kan ikke sove og spiller
The Smiths i præstegården.

Henrik låner sit hus ud til en familie
hvis går lige er brændt ned....

Fra digtsamlingen "Præst Pissemand", Jorinde & Joringel, 2010

Gå af Lasse Thorning

hviske tiske


en skorstensbrand i et termitbo
min mund er sort og hed
en amazonekvinde står vagt
under ordenes pyloner

det er en kamp
at være ærlig

jeg gør mit bedste
for at hjælpe de varmeste smørblomster
ud af mulden


Fra digtsamlingen "Sådan og Sådan" Forlaget Jorinde og Joringel, 2012

Af Christian Stokbro Karlsen

vi undersøger
hinandens ar
slikker hin

andens hud
sådan finder
vi ro

sammen
filtret som
dyr

Fra digtsamlingen "Affald", Jorinde & Joringel, 2010

Uddrag af Monolog, af Louis Jensen

Døv.
Døv på begge ører.
Døv på begge hænder,
Døv på samtlige ankler, ryggen, næsefløjene, hænderne, skinnebenet,
det højre og venstre, døv i lungerne, leveren, nyrerne. Døv, Ak! Ak! i
hjertet.
Der stod jeg på bakkerne og lyttede, men den der er døv hører ikke.
Døv under fodsålerne, døv i håret, nederst mod hovedbunden, også
den døv, også spidserne. Hørte ikke hendes smerte, ikke hendes
sorg, hørte ikke trinene på trappen, den løftende hånd i mørket, hørte
ikke hvordan den ledte. Hørte den ikke strejfe mit hjerte. Er det
muligt, så døv. Det er det!

Fra tekstsamlingen Monolog, Forlag Jorinde og Joringel 2014

Af Angela Brink

"Du lægger nænsomt
din drøm hen over min
og de passer sammen

Men gør vi?"

Fra digtsamlingen "Din krop" Jorinde og Joringel 2014

i want to believe af Tina Mikkelsen

kom. mød mig kom nu ned på jorden. land
for fanden. land.
behøver du være så langt væk. i want to believe.
lad ikke mellemrum komme imellem
os ikke afstand fjernhed fjernsyn nej.
nærsyn.
nærkontakt nærkamp nærgående nærbilleder ja næsten intimt.
las os parre os alliere os. du alien jeg ikke ubekendte.
rummet er tomt. tomrummet er større. jeg går i fakta.

Fra digtsamlingen "Du er langtfra tæt på" Forlag: Jorinde & Joringel 2013

Før mig selv, Er jeg, af Elisabeth Broeng Jørgensen

Mig er Elisabeth
Mig er Arkitekt
Mig er kvinde
Mig er ung
nogle ville sige gammel
Mig er blond
taget ud af de grønne lunde
Mig udtaler tårn
toooorn
Mig har pianisthænder
konstaterede en gammel flamme
Mig er medafhængig
siger de fra AA
Mig suger nogle gange mine kinder ind
en gammel vane
Mig er ret tit irriteret under overfladen
Mig er til tider smuk
Mig er til tider grim
Mig er til tider misundelig
Mig føler mig til tider overset
Mig har et kritisk øje for alle mine fejl
Mig holder dem i et jerngreb
og spænder op i ballerne
får en smule kvalme
Uhelbredelig er mig
Hvem er mig?
Spørger jeg mig selv
Alt det overstående
svarer mig selv
Men hvem er jeg, hvis mig selv er alt det ovenstående?

Fra digtsamlingen Rumur, Forlag Jorinde & Joringel 2012

af Asger Schnack

En nøgen kvinde og en hånd
en glemsel
for der er intet ansigt
kun en læbe
mon ikke også der er længsel
men den har fået sit eget rum
aflåst
i en bygning ved siden af
og i en garage
står en bil
med motoren tændt
havens cypresser hører ikke med
heller ikke morgensolen
der en dag vil komme

Fra digtsamlingen Den sidste vågne racerbil, forlag Jorinde & Joringel 2014

Søvn er en grusomhed af Kirsten Krøigård

Natten er et lukket rum, søvn er en grusomhed, et svigt mod alle
Håber på en dag uden hændelser
Øjnene danser over svagt fortyndet skrift, hastige noter på vej væk
Gardinerne blafrer svagt i vinden, i solskinnet,
ingen vil sige mig hvad der er galt
Mine tal er for lave, intet under opslugt af en anden verden, som jeg er
I opløsning, i tvivl om stolper og hjørner kan skade mig
Trænge ind i mig og viske mig ud, forvrænge mig slemt
Eller om flagrende skikkelser vil vifte mig omkuld og efterlade mig
Grædende som et barn uden trøst
Eller desperat og udsigtsløst skrigende
På hospitaler hvor alt er muligt og skæbnesvangert
Her hvor bygningsdele vil vokse ind i kroppens sår
Organisk væv kan være fjendligt
Ingen kender en ven
Og hvor skrift potentielt er magisk.

Fra digtsamlingen Ting med smukke navne, Forlag: Jorinde & Joringel 2014

F.P.Jac som statsminister af Jacob Rosendal

Han ville det umulige fordi det mulige
ikke kunne lade sig gøre
han var ikke til dagsordner
til natten, ikke til orden
han var en beruset baby
og hvad skal vi da også med Rationalismen?

Provinsen verdner videre uden ham
unfair som lykkelig kærlighed
vi kan alle lære intet af ham
alt for meget og for sent
derfor Jac, tak.

Fra digtsamlingen, Individ møder samfund og adfærdsregulering opstår, Forlag Jorinde & Joringel 2014

Mørke) af Sebastian Bune

Silouetter af igår
pumper mareridtet,
dråbe for dråbe, ind
i bevidstheden.

I den tyste nat er
alle skygger et
muligt minde om
barndommens mørke.

Når gadelygten slukkes
er der kaos i
Stilheden. Angsten
sveder i min seng.

Søvnen mimer
den grænseløse vold.

Gennem en mur
af smerte vågner
jeg, kun for at se
skyggerne spille i mørket


Fra digtsamlingen Nomadesind, Forlag Jorinde & Joringel 2014

Tanker der brænder, af Stine Vinther Larsen

Evolution i et timeglas.
Tanker der bræænder.
Nok for i dag. Svimmel.

Starter igen. Blikende ro.
Jeg troede det var os. Alene.
Ser dit ansigt men ikke dig.

Jeg knuser mit eget hjerte.
Mister kontrol. Mister mig selv.
Udsætter alt. Inklusiv gæld.

Følelserne passerer og erstatter hinanden.
Hvem har krav på et menneskes skæbne?
En konge elsker guld.

Fra digtsamlingen En perfekt dag, Forlag: Jorinde & Joringel 2014