Uddrag af Monolog, af Louis Jensen

Døv.
Døv på begge ører.
Døv på begge hænder,
Døv på samtlige ankler, ryggen, næsefløjene, hænderne, skinnebenet,
det højre og venstre, døv i lungerne, leveren, nyrerne. Døv, Ak! Ak! i
hjertet.
Der stod jeg på bakkerne og lyttede, men den der er døv hører ikke.
Døv under fodsålerne, døv i håret, nederst mod hovedbunden, også
den døv, også spidserne. Hørte ikke hendes smerte, ikke hendes
sorg, hørte ikke trinene på trappen, den løftende hånd i mørket, hørte
ikke hvordan den ledte. Hørte den ikke strejfe mit hjerte. Er det
muligt, så døv. Det er det!

Fra tekstsamlingen Monolog, Forlag Jorinde og Joringel 2014