mandag den 11. maj 2015

28 af Per Aage Brandt


smerten fra de umiddelbare ting,
såsom tavsheden fra mennesker i din
nærhed,hvis smerte medfører tavshed,
medfører yderligere tavshed, og således
forgår nærhedens glans,indtil enhver
fonetik er overflødig, idet de tavse tier
hinanden ihjel eller til døvhed og fravær,
o.k., jeg hører ting i mit hoved,hvis det er
det, du mener, og de lyser af fraværets
musik, det er det, jeg kalder smerte

*

Fra samlingen "Elegi. Poesi", Forlag: Tiderne Skifter, 2013

Ingen kommentarer:

Send en kommentar