af Pia Juul

*
Kirkegården var min legeplads
Der lærte jeg som barn
at gå stille
tale sagte
skæve til de sørgende
beundre dem der fik
træer til at vokse
føle medlidenhed med dem
for hvem alt groede til
opdage dem
som nogen havde glemt
de mosgroede sten
en knækket vinge
bag kapellet hvor ingen andre kom
Det lyder temmelig trist
men var det ikke
Det skulle egentlig more mig
at lære det hele igen

Fra digtsamlingen "En død mands nys", Tiderne skifter, 1993

28 af Per Aage Brandt

smerten fra de umiddelbare ting,
såsom tavsheden fra mennesker i din
nærhed,hvis smerte medfører tavshed,
medfører yderligere tavshed, og således
forgår nærhedens glans,indtil enhver
fonetik er overflødig, idet de tavse tier
hinanden ihjel eller til døvhed og fravær,
o.k., jeg hører ting i mit hoved,hvis det er
det, du mener, og de lyser af fraværets
musik, det er det, jeg kalder smerte

*

Fra samlingen "Elegi. Poesi", Forlag: Tiderne Skifter, 2013