Var det dine kys af Nana Rømer Dorph-Petersen

Var det dine kys, der satte det i gang. Den lette berøring?
Jeg ved det ikke.
Vi åbnede, hensynsløse og vilde
en skakt - en nedadgående bevægelse
i drømme.

Var du kun en drøm? Ugen efter var himlen hvid
og luften fuld af modne frugter, der faldt fra
-en efter en.
Jeg græd og tørrede op efter mig. Fortvivlet.
Jeg er forbandet uden dig. Dagene går-
engang var du her hos mig, holdt om mig, tæt og fast.Tabet er uigenkaldeligt
men i mine tanker er du stadig fuld af farver
og nærvær.

Vi åbnede os. Gik ind ad hinandens døre
ind i vore landskaber og vandrede på hvilens bakker
mede skød tæt sammenslyngede.
De blå lygter skinner ikke mere, regnen er stoppet
landskabet tørt og øde.
Vi gik ind
boede i hinandens største hemmeligheder og dybeste afgrunde
Var i afgrundende
SAMMEN.
Vi gik ind. Ledte og fandt.

Himlen er hvid. Skyerne er tømte for vand.
Uden en dråbe dør jeg og ser træerne sygne hen i landskabet.
Tømte for ord.

Fra digtsamlingen Rudeskår, Forlag Ravnens forlag 2010