Under Cassiopeia af Nanna Lundgaard Arbøl

Et sted i mørket
har jeg gemt en flig af mig selv,
for længe siden.
Solen nåede ikke mine øjne,
så ikke mit tabte våben
og lod mig flagre rundt i Københavns gader
med en mørkerød sløjfe om fingeren.

Jeg drak om kap med min egen skygge,
tegnede kridttegninger af to piger, hånd i hånd,
uden at vide hvorfor. Hvornår? Hvordan?
Og Nørrebro har aldrig været flottere,
Vesterbro aldrig kendt mage til skønhed,
når jeg viste mine drømme
i vandpytter, i springvand
og i alle Københavns kanaler.

Jeg fangede sommerfugle med mine hænder,
sendte bud efter noget, jeg ikke vidste hvad var.
Og pludselig trådte jeg nemmere under min kjole,
da en lysstribe skar mig behageligt i øjnene,
så alt andet omkring mig forsvandt.

Mine fødder var våde af ønskevand,
da jeg endelig steg ud og op,
da jeg så sommerfuglekolonier kredse omkring
et oplyst sted i mørket.

Og min finger blev fri,
idet mit blik så motivet tage form
af kærlighedsflammer på stjernevandring.
Den bankende rytme i mit bryst
forbandt min uberørte længsel
med en udstrakt hånd
og et sæt grønne øjne.
Nu stod farveeksplosioner æresport,
mens jeg anede kærlighed under et tegn af stjerner.

Et sted i mørket
fandt hun en flig af min ufuldendte krop
og fik kysset mit hjerte på plads
mellem stjerner og Københavnerstøj.


Fra Digtsamlingen "Under Cassiopeia, Forlaget Mellemgaard 2013