Ørnen i mig stiller krav
om bopæl i min krop
min bange krop er krummet fast
i forsvar for sit æg
i pansring mod en verden
ørnen i mig retter sine sanser ud
mod klippeliv
mod vej til åbent land
den skriger fra min strube
strækker krop og flækker led
retter vinger ud til
vingesus og flugt
en blåhals følger
den som ven
Fra digtsamlingen Dragedans, Forlag Rosinante/Munksgaard 1992
Ingen kommentarer:
Send en kommentar