Kirstines klagesang Af Kell Ivan T Thygesen

Jeg har forladt mit fædrende hus,
og fulgt dig her til denne ø.
Jeg har født dig syv sunde børn.
Sig ej, jeg ikke har taget min tørn.

Dagligt må jeg dog lide den spot
ingen at være udenfor for slot.
vi respekteres ikke som kone og mand,
og vores børn regnes af uagte stand.

Den gamle lov gav kvinden ret
til hustru at lyde efter 3 år i træk
at have delt seng og bord med en mand
og husets nøgle haft i vare forstand.

Nu nye ideer fra visse præster
presser kongen så han giver efter.
At leve i de adelige fruers skygge,
det er den fremtid, vi så har at bygge.

Min mand, du mit livs lys og ære,
hvordan kan du stiltiende bære
at se din familie leve i skam.
Kongen må hjælpe. Tal til ham.


Fra digtsamlingen "Supernova" Forlaget Forlag.1.dk 2014