Alle har godt af at læse et digt om dagen. Jeg har så mange digtsamlinger, og nu, på denne måde får jeg dem også læst.
lørdag den 7. februar 2015
20 af Louise Juhl Dalsgaard
Hun vil gerne gå. I stå. I blomst. I hundene.
For Dem og De Andre, for Os og Hinanden. Hun vil så
gerne så meget. Viljen fejler ikke noget, nej viljen fejler
bestemt ikke noget. Troen derimod, er mere problematisk.
Hun tør ikke tro det bedste eller det værste. Hverken det
hele eller det halve.
Så siger hun tak i stedet. Tak for alt. For meget.
Hun har vendt den anden kind til alt for længe.
Nu er det røvens tur.
Så venderhun røven i vejret og næsen i sky. Og slår de igen,
vender hun bare den anden røv til: Tak for den gode vilje.
Hun bukker. Røven i vejret. Og går.
Fra digtsamlingen "Mit ønske om at dø er rent hypotetisk, forlag Jorinde & Joringel 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar