Af Poul Høllund Jensen

Jeg bygger luftkasteller mellem pegefinger og
androidskærm. Jeg bor i en membran, der er
tyndere end grænsen mellem lys og mørke.
Skjult for skattevæsen. Usynlig for
pantefogeder. Jeg fantaserer mellem virtuelle
venner og høj musik. Du henvender dig til mig
på gaden. Du tror du ser mig; men i et
skærmtouch er der kun plads til én.

Fra digtsamlingen Det er fint at tænke på Nordsøen, Forlag Ravnerock 2012