Af Merete Pryds Helle

Vinden er en sti, der fører ind i skoven om
aftenen, når lysene tændes og efterlader
skoen som en lysforladt mark, hvor
hverken stjerner eller måne når ned, men
stien er der stadig, og jeg kan gå på den
længere ind og jo længere jeg går, jo
mere slingrer jeg og lader hunden gå løs
og snuse rester af knuste vinglas op, og
der er ingen ende på stien, kun mørkets
glinsende fisk foran os.

Fra digtsamlingen "Lad der blive hund", Forlaget Spring, 2008