fredag den 24. juli 2015

To timer af Helle Ploug Hansen


To timer,
hvor jeg ikke tænkte på kræft.
Det var i sidste uge.

Jeg var med min datter på 18 på rideskolen.
Hun sadlede op og red af sted.
Jeg fulgte hende med øjnene.

Hun lavede en total galop.
Fuldstændig vildt og inderligt.
Ud over stubmarken.

Vi kørte hjem.
Hun duftede så dejligt af hø og af hest.
Vi snakkede og snakkede.
"Så du det, mor?", sagde hun.

Jeg nikkede og smilte.
Hun lagde sit hoved på min skulder.

Om aftenen sagde jeg forbløffet til min mand:
"Kræften var fuldstændig væk. Tænk dig- væk- borte".


Hansen, Helle Ploug. ”Kvindestemmer. Liv og Kræft”. København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. 2012.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar