Hvorfor jeg ikke er maler af Frank O'Hara

Jeg er ikke maler, jeg er digter.
Hvorfor? Jeg tror jeg hellere ville være
maler, men det er jeg ikke. Altså,

for eksempel. Mike Goldberg
er begyndt på et billede. Jeg kigger forbi.
"Sid ned og tag en drink," siger
han. Jeg drikker; vi drikker. Jeg ser
op. "Du har SARDINER der"
"Ja, der manglede et eller andet."
"Ahh." Jeg går og dagene går
og jeg kigger forbi igen. Billedet
går sin gang, og jeg går og dagene
går. Jeg kigger forbi. Billedet er
færdigt. "Hvor er SARDINER?"
Der er kun et par bogstaver
tilbage, "Det var for meget," siger Mike.

Men jeg? En dag tænker jeg på
en farve: orange. Jeg skriver en linie
om orange. Snart er det en
hel side om ord, ikke linjer.
Og så en side til. Der burde være
meget mere, ikke om orange, men
ord,om hvor forfærdelig orange er
og livet. Dagene går Det er ligefrem
prosa, og jeg er rigtig digter. Mit digt
er færdigt og jeg har ikke nævnt
orange endnu. Det er tolv digte, jeg kalder
dem ORANGEADER. Og en dag i galleriet
ser jeg Mikes billede, det hedder SARDINER.

Fra digtsamlingen "Til minde om mine følelser", Oversat af Pejk Malinovski og Palle Sigsgaard, Forlaget Basilisk 2011