Af Tine Schrøder Lunøe

Han spændte buen og sigtede mod det
tilfrossede træ. Hvis ikke det havde været for det fandens hul i jollen,tænkte
han. Ud af øjenkrogen kunne han skimte
sin mor i en lang,sort silkekjole. Hendes
flintestensøjne borede sig ind i hans ryg.
Sneen dryssede som afskallet hud fra
træerne. Han ramte ved siden af.

Fra digtsamlingen Søvn,Det Poetiske Bureaus Forlag, 2011