mandag den 20. juli 2015

Pesto af Tine Grandjean


Jeg laver pesto til dig
Blanke hvidløgsfed mellem
mine fingre presses nænsomt
Basilikum på mit bord
plukkes stille ind
Pinjekerner, i min hule hånd
friske dryp af citrus' saft
og et brus af havets salt
Guddommelighederne
forbinder sig blidt
i min cararra marmormorter
med olivenfrugtens saft
Jeg klæder min finger i grønt
tungen slanger sig i lyst
slikker, smager og sanser
snart
vil du indtage min pesto
og lidt af mig
Du
fuldender min gave til dig

fra opskriftsbogen "Elsk maden", Forlaget Multivers, 2013

Se mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar