Alle har godt af at læse et digt om dagen. Jeg har så mange digtsamlinger, og nu, på denne måde får jeg dem også læst.
Viser opslag med etiketten Forlaget Spring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forlaget Spring. Vis alle opslag
mandag den 28. september 2015
Af Philip Tafdrup
For fanden, Charlie
hun mente ikke noget med det
hun er jo blot menneskelig
sluk din cigaret
og læg dig ind til hende
forlang ikke det perfekte,
Charlie
Du ender som en ensom gammel mand
og der vil ikke være nogen
til at passe din grav
Fra digtsamlingen "Cat loves Sean", forlaget Spring, 2010
onsdag den 1. juli 2015
Af Merete Pryds Helle
Vinden er en sti, der fører ind i skoven om
aftenen, når lysene tændes og efterlader
skoen som en lysforladt mark, hvor
hverken stjerner eller måne når ned, men
stien er der stadig, og jeg kan gå på den
længere ind og jo længere jeg går, jo
mere slingrer jeg og lader hunden gå løs
og snuse rester af knuste vinglas op, og
der er ingen ende på stien, kun mørkets
glinsende fisk foran os.
Fra digtsamlingen "Lad der blive hund", Forlaget Spring, 2008
søndag den 10. maj 2015
mareridt af Cindy Lynn Brown
når din elskede midt i et skrigende skænderi transformeres til din mor
og deres ansigter blandes i en forvrænget grimasse
når skorpioner, helt ude af proportioner , på samlebånd nærmer sig
og du ikkekan flygte, ikke kan røre dig, ikke kan
når eleverne dør i ferien, et øjeblik retter du deres tekst, og det næste får du meddelelsen
din elev kommer ikke mere din elev brugte ferien på at dø
står du alene tilbage på kontoret, knuger papiret i hånden og håber du er i dit mareridt
Fra Digtsamlingen "Korrektur", Forlaget Spring 2009.
Læst mere om Cindy her http://www.cindylynnbrown.com/
Abonner på:
Opslag (Atom)