mandag den 31. august 2015

Men vi skal da også have lidt musik af Marius Nørup-Nielsen


Skatter,

Vi skal altid stå forrest. Altid lige foran
guitaristen. "Det manglede da bare, vi var her først."Nærmest.
Men jeg bliver så vemodig, når du bøjer dig forover,
"læner dig ind i musikken" og af din lille, stramme
top, tilbyder endnu en guitarist, midt i "hans livs solo", et par nye
patter at
falde
til. Altid guitaristen. Altid guitaristen. Du kan da i det mindste lukke
munden. Man
fantaserer da ikke med
åben mund. Du er dårligt opdraget. Mere som luder end Madonna, og det er mig, der har betalt,
betalt for billetterne, fadøllene, taxaerne. Altid guitaristen. Du kan da i det mindste
åbne
øjnene. Så jeg ved, at du ved, at det er mig,
der ligger oven på dig nu, et par timer efter, med hyletoner i ørerne, forstærket af dine
mistænkeligt høje og distortede skrig og støn. Jeg ved, hvad du forestiller dig. Næste gang stiller
jeg mig alene,
bagerst. Tilfreds. Lyden er
renere
dernede. Eller: En af dagene tager jeg mig sammen, og smider dig
i sofaen med et godt glas rødvin. Så skal du bare høre, hvor god jeg faktisk er
på blokfløjte.

Skatter.

Fra digtsamlingen: "Og pludselig forstod vi et levende suk" Samleren/Rosinante 2010