torsdag den 29. oktober 2015

Hov af Kristine Sejr

Hov, er ikke et digt.
det er mere et form for udbrud.
En form for glemsel.
Hvordan kan man glemme et digt?
Jamen jeg ved det simpelthen ik'

Fra den ikke helt færdige digtsamling "Undskyld jeg glemte dagens digt"

onsdag den 28. oktober 2015

Stille af Henriette Thellefsen


Der ligger en kvinde på vejen
Hun er helt stille
Ikke et ord kommer fra hendes læber
Hendes højre ben ligger i en mærkelig position
Det må være brækket
Hun har en bule i panden
Hendes øjne er tomme
Ved hendes højre hånd ligger en stor blodpøl
Der stikker noget hvidt ud
Måske en knogle
Jeg kommer forbi hende
Jeg ser hende
Jeg hører hende ikke
For hun siger ikke noget
Jeg undersøger hende
Der er liv
Hjertet banker
Hun trækker vejret
Jeg kan se, at hun forstår hvad jeg siger
Hun siger stadig ikke noget
Hun ligger helt stille
Hun ér helt stille

Jeg ringer 112
Fortæller om kvinden
Blod
Skrammer
En bule i panden
Et ben, der vender helt forkert
At hun er helt stille
Vagthavende sender en ambulance straks
Takker mig for min hjælp
Beder mig blive på stedet
Indtil redningsfolkene kommer
Jeg lægger på
Mit hjerte hamrer
Jeg går tilbage til kvinden
Hun er stadig helt stille
Hun ligger bare der

Jeg tænker:
hvor er hun heldig, at hun har fysiske skrammer
at folk forstår et brækket ben
en blodpøl
en bule
Jeg har ingen fysiske skrammer
I hvert fald ikke nogen som folk kan se.

Jeg har ondt i maven
Hjertebanken
Muskelspændinger
Kvalme
Alle tegn på stress
Eller det der er værre
Men ingen ser det
Ingen hører mig

Når jeg spørger efter hjælp og tro mig
Det har jeg gjort MANGE gange
Og mange steder
I flere år
Så kan folk ikke hjælpe
Der bliver ikke sendt nogen ambulance
Jeg bliver stillet om
Bedt om at spørge nogle andre
Får hele tiden svaret, at de kan ikke hjælpe
Måske jeg bare skal lægge mig
Stille
På vejen
Og vente
Vente på at blive kørt over
Så jeg kan få nogle synlige skader
Så måske
Hvis jeg er heldig
Er der nogen der ser mig
Og hjælper mig

tirsdag den 27. oktober 2015

Rold Skov af Finn Slumstrup


kan vi endnu nå det, tror du
jeg er ikke så sprælsk
og eventyrlysten som jeg var engang
ikke for det
fysikken fejler såmænd ikke noget
når først vi er igang
men jeg er ikke så meget for at ligge ude mere
jeg er sgu nok begyndt
at lave cost-benefit-analyser på kønslivet

og du er jo også blevet klippet i kanterne
skulle jeg tro
i hvert fald bliver jeg ikke væk i dig
som i gamle dage
da du helt kunne overvælde mig
ok
det kan skyldes
at min lyst til at eksperimentere er blevet svækket
jeg er nok ikke så raffineret i forspillet
indrømmet
som årene går får jeg stadig større lyst til at gå lige på
og springe det indledende over
så det lyder rimeligt nok
at de største forandringer er på min side
og jeg er altså kommet dertil
du
at der ikke er nogen
der er så dyb og hemmelighedsfuld som dig
der er ikke nogen andre
der tager så godt imod
og giver så godt igen
som du gør
all right, all right
det er sikkert rigtigt
at jeg sagde noget lignende
for 25 år siden
men da mente jeg det
og nu ved jeg det

hvad siger du
skal vi prøve

det bliver nok ikke det store dramatiske sus
med kransekage og standerhejsning
hver aften
til gengæld
er der en chance for at det holder
denne gang

Fra digtsamlingen "Der er ingen ende på Jylland", Attika, 1978

mandag den 26. oktober 2015

Livsbaner af Lars Flemming


Bliv ikke ked af det
eller forskrækket
hvis du skærer dig i hånden
eller i fingeren

dine livsbaner
skal nok genfinde de veje
der binder dig sammen
i tanker,følelser og nerver
igen

jeg har prøvet det masser af gange
hvem har ikke det?
og jeg er stadig mig:
Gode komponenter
finder altid vej igen

Så tænk på dem
der aldrig får bundet dem sammen igen
det var ikke på grund af et snit
eller et mindre uheld


Fra digtsamlingen "Verdensåret",Forlaget PrintXpress,2015

søndag den 25. oktober 2015

lørdag den 24. oktober 2015

En hilsen af Knud Kramshøj


Det holdt hårdt at få dig ud af mit liv.
Men jeg savner dig ikke mere.
Du gav mig meget,
men også
skakter af mismod og ensomhed,
oppustelige forventninger,
forelskelsers blindgyder,
vrede over altings uflyttelighed,
fremtids plagsomme hypoteser,
svedige eksamener og hænder,
præstationsangst på alle hylder,
hudløshed.
Hvorfor skulle jeg savne
den evindelige angst for at gå glip af noget,
overbevisningen om glade fællesskaber andre steder,
forestillingen om den eneste ene,
drømme om ultimativ lykke,
og et dådfuldt liv
med kraftpræstationer og glorværdige gerninger?

Næh, det er godt nok som det er.
Fremtiden giver et begrænset udsyn.
At se tilbage står en frit for.
Øjeblikket har rum og udfordringer.

Er stadig sårbar,men usårlig.
Jeg kan nøjes med håb og vrede i små
overskuelige portioner.

Fra digtsamlingen "Levedage" Hovedland, 2013

fredag den 23. oktober 2015

Børnene af Niels Hav


Jeg ved ikke,hvorfor jeg fik børn;
de kom bare,
fordi de kvinder,jeg var sammen med,
ønskede at få børn.
Nu har jeg vænnet mig til dem.
Det meste af mit liv
har jeg været omgivet af børn;
de blev min medicin
mod melankoli.
Det var ikke min plan,
Men jeg synes den var god.

Børnene kalder mig far,
og de har deres egen ide om,
hvad en far er for noget;
den forsøger jeg at aflure dem.
Sådan fusker jeg mig igennem,
hvad andet er der at gøre?
En far er en far!
Jeg indretter mig efter forholdene,
så godt jeg kan.

Fra digtsamlingen "De gifte koner i København" Jorinde & Joringel,2009

onsdag den 21. oktober 2015

af Ynkelige Yrsa


Jeg er meget sød, men kan ikke skrive digte
Måske er det bedre at kunne skrive digte, og så være dum



tirsdag den 20. oktober 2015

af Lotte Lys Hornberg


Jeg sidder og skriver digte ned til en mindeværdig dag i København
Aftensmaden røres sammen i lydbølger fra køkkenet
den er på vej ind i kunstens hule
som en nærende afbrydelse
til to
C.V Jørgensen synger sin lyrik op med lette trommer og keyboard strygere
imens saxofonen får mig til at tage en rød kjole på i fantasien
og slendre igennem en sommernat uden ord
jeg glæder mig til at komme hjem og møde de nye udfordringer i livet
jeg prissætter armene der omfavner det uperfekte menneske
på ret kurs
med en kerne af frugtbarhed
er det her jeg bor

mandag den 19. oktober 2015

Af Lissen Røtkjær

4.
Og se:
Fra månens skygge
fremdrager billen nu sin perle,
som den herefter
ofrer til solen:
Endnu en bid af mørket
er gået over til "fjenden"!

Udsnit fra digtsamlingen "Hjertets fødsel. En selvudviklings- odysé, Forlaget Lyset, 2009

søndag den 18. oktober 2015

af Kristine Sejr


Digtet holder fri i dag. Det er søndag, og alle ord vil gerne sove længe.

lørdag den 17. oktober 2015

fredag den 16. oktober 2015

Af Mette Hove



Torvepladser tættet af regn
Et hjerte banker nervøst
To ældre herrer
visnede som lupinerne
passeres hurtigt
uden et eneste ekstra øjekast
Høje dag
De sidder på cafeer
drikker vine øl og vand
fylder på hullet og bliver
federe og slapper af
Hovederne holdt med
skæve smil
Det samme nyttesløse
næsten ingenting
Vinden bevæger lupinerne
Stærk hovedpine kl. 3:00
Formiddag forsvandt
som blandede bolcher
i en alt for lille pose.

Lånt fra digte.dk's gruppe på Facebook.

torsdag den 15. oktober 2015

af Rikke Høyer H.


nærværet i stilheden
i favnen


dig


Følg hende på instagram hvor hun kalder sig @ordmaleri

onsdag den 14. oktober 2015

Elskerindens notesblok af Bente Hansen


fortæl nu din kone det hele
fortæl det er slut med os to
forklar hende hvis du kan
hvad du ville et andet sted
og sig hun skal ta det roligt
at jeg ikke har villet
stjæle men bare frihjule lidt
i fælles fodslag i
skiftende storbyer
varme mig lidt i din hvile

fortæl nu din kone det kun var det
og ingen kan få det hele
hos een hvis ikke man leder
fortæl hende nu det er slut
det kom lidt pludseligt
men du må vide
for lidt er for lidt
og befri dig så bare for
selvpinerløgnen
og indrøm du skammer dig lidt men
den slags sker i
de bedste familier

fortæl mig så snart at hun
tog det pænt
hun har jo taget dig pænt i
mange år og det kræver sikkert
sin mand

fortæl hende om vores livslange uskyld
omhegnet af felliniske illusioner
fra forårets søde liv til
sensommerens intervista
klarsynet intakt
illusionen gensidigt vedtaget
kulisserne nu båret ud
marcello og anita
to skygger på et lagen

fortæl hende bare hvor mildt
det har været og at vi kun
har besøgt de steder
hvor ingen andre gad komme

Fra digtsamlingen "Kommer til live" Forlaget Rosinante, 1993

tirsdag den 13. oktober 2015

Nattens dans af Kristine Sejr


Et møde i natten
Vi danser.
En sansende dans,
en kamp om hinanden, om os selv.
Du er en forlængelse af min sjæl, en evig modpol,
en forstærkning til min styrke, min stædighed.
I dine øjne møder jeg mit eget begær.
Jeg mærker dine passionsfyldte læber.
Hård hud, møder bløde strejf.
Langsomme sansende bevægelser
Elskov i natten,
Vi danser begærets dans, smager passionen
hurtige bevægelser, nænsomme blide strejf
Det lysner forude.
Natten er forbi...

Hvor er du?

søndag den 11. oktober 2015

Oder til min moder #6: Vicar in a Tutu (tylskørt) af Jørgen Dissing Nørgaard


Henrik er kirkegårdsgartner
og det mest elskværdige menneske
jeg nogensinde har mødt
men mangler en partner.

Og så er han hittebarn
har mange navne
Moses? Må ses, men ikke røres
HVAD, kan mine tanker ikke høres?

Jeg kan ikke sove og spiller
The Smiths i præstegården.

Henrik låner sit hus ud til en familie
hvis går lige er brændt ned....

Fra digtsamlingen "Præst Pissemand", Jorinde & Joringel, 2010

mandag den 5. oktober 2015

af Pennti Saarikoski


Jeg drak aftente,
læste i en bog,
sad på badebroen,
gættede på hvad de lavede i de andre huse,
lyste nedad med lommelygten,
aborrerne kredsede omkring i vandet,
en krebs vandrede hen over bunden,
jeg så op på himlen,
er efteråret på vej,
jeg kom ind,
gik op ad trappen,
jeg var rolig som før døden,
i barnets seng lå et rødt tæppe,
hun var så sød med hånden under nakken,
jeg gik ud på gårdspladsen,
kom ind igen,
det var nat,
jeg sad bare og spejdede ud over Stalins hoved.


Fra digtsamlingen "Jeg spejder ud over Stalins hoved", oversætter Helena Idström, Forlaget Basilsk, 2015

søndag den 4. oktober 2015

Af Claus Willumsen



Løse rygter er skyer der hvisker.




Fra digtsamlingen "Naturkoder", forlaget Attika, 2011

lørdag den 3. oktober 2015

Skitse i oktober af Tomas Tranströmer


Bugserbåden er fregnet af rust. Hvad laver den her så langt inde i landet?
Den er en tung, slukket lampe i kulden.
Men træerne har vilde farver. Signaler til den anden bred!
Som om nogle ville hentes.

På vej hjem ser jeg blækhattene skyde op gennem græsplænen.
De er de hjælpsøgende fingre på en
der har hulket længe nok for sig selv i mørket dernede.
Vi er jordens.

fra digtsamlingen "Langsom musik", Oversætter: Peter Nielsen, Centrums Lyrikbibliotek, 1990

fredag den 2. oktober 2015

Min computer er måske død, af Kristine Sejr


Fortsættelse følger.
Håber jeg virkelig.

Fra den uskrevne digtsamling "Jeg skulle virkelig have haft en back-up"

torsdag den 1. oktober 2015

Ordklassernes dybdepsykologi af Rasmus Ørndrup

Inger Christensen in memoriam

Hvis det er rigtigt at alle substantiver er ensomme
med hver deres lille stump af verden
og adjektiverne er hjælpeløse
som de står og absolut må klynge sig til noget
side om side med verbernes desperate handlen
hvad betyder det så når
blå sommerfugle letter?

Fra digtsamlingen "Villa Ennui & Millefleurs", Forlaget EC Edition,2011