søndag den 26. juli 2015

Hulkort af Søren Elkjær Kristoffersen


Min søsterlil flyttede også snart til København. Ind på et lille værelse
på Frederiksberg. Et musehul med stukkatur og højt til loftet. Det er
så spændende at flytte til hovedstaden når man kommer fra
provinsen. I hvert fald den første tid, før Fanden får sko på. Sprængte
kalvebryster, en lang løbetur rundt om søerne. Stabelen af
flyttekasser er hjemvéens slot. Min søsterlil er en ganske poetisk
natur. Hun er sygeplejestuderende, kan ikke tåle et se blod på film.
Hvis aarhus er smilets by så er København grimassernes. Der er to veje
ned fra Rundetårn, samfundspyramiden har spejlglatte sider. Huller
overalt. Strømperne løber. Man kan se deres omrids under
brolægningens tyngde, gemmen murværkets kalk. Min søsterlil er en
engel, hun har ordet i sin magt. Giv livet hvad der er livets. Og ræk
mig pollyfilla'en, så er du sød.

Fra digtsamlingen: "Det korte af det lange", Det Poetiske Bureaus forlag, 2014