20 af Louise Juhl Dalsgaard

Hun vil gerne gå. I stå. I blomst. I hundene.

For Dem og De Andre, for Os og Hinanden. Hun vil så
gerne så meget. Viljen fejler ikke noget, nej viljen fejler
bestemt ikke noget. Troen derimod, er mere problematisk.
Hun tør ikke tro det bedste eller det værste. Hverken det
hele eller det halve.
Så siger hun tak i stedet. Tak for alt. For meget.

Hun har vendt den anden kind til alt for længe.
Nu er det røvens tur.
Så venderhun røven i vejret og næsen i sky. Og slår de igen,
vender hun bare den anden røv til: Tak for den gode vilje.
Hun bukker. Røven i vejret. Og går.


Fra digtsamlingen "Mit ønske om at dø er rent hypotetisk, forlag Jorinde & Joringel 2011

Kirstines klagesang Af Kell Ivan T Thygesen

Jeg har forladt mit fædrende hus,
og fulgt dig her til denne ø.
Jeg har født dig syv sunde børn.
Sig ej, jeg ikke har taget min tørn.

Dagligt må jeg dog lide den spot
ingen at være udenfor for slot.
vi respekteres ikke som kone og mand,
og vores børn regnes af uagte stand.

Den gamle lov gav kvinden ret
til hustru at lyde efter 3 år i træk
at have delt seng og bord med en mand
og husets nøgle haft i vare forstand.

Nu nye ideer fra visse præster
presser kongen så han giver efter.
At leve i de adelige fruers skygge,
det er den fremtid, vi så har at bygge.

Min mand, du mit livs lys og ære,
hvordan kan du stiltiende bære
at se din familie leve i skam.
Kongen må hjælpe. Tal til ham.


Fra digtsamlingen "Supernova" Forlaget Forlag.1.dk 2014

Af Signe Gjessing

Sommetider trækker vinden huden væk under dig
som dugen under kuverter, der bliver stående. Du
ryger ikke ned.

Jeg klatrer. Min hud er
hæftet i min guds ene side. Det er straks mere
alvorligt.
Du spiser digte og bliver
digtfarvet.
Du er alt for synlig i majnatten, råber jeg
til dig fra træet.
Frugttræet blomstrer med
fingerknips indtil huden bliver rød. Sart rosa. Så
tager den til genmæle.
De dyrebareste
erfaringer tørrer fingre i huden-

dét er så sølle, at
jeg kunne græde.

En fontæne har en start og en slutning.


Fra digtsamlingen "Ud i det u-løse" , Forlag Gyldendal 2014

Leg af Per Højholt

Her er to
nu tager jeg en*
Så har vi tre.
Nu tager jeg en til.
Fire. Og nok en.
Så har vi fem.
En til, sådan 6.
En til Syv. En til .
Otte. Og en til Ni.
Nu har vi nu.
Nu har vi ni.
Vi tar en til.
og NU har vi ti.


* Legen kan leges af enhver som har nogen. Man begynder med to og bliver ved til ti. Holder man ikke op med ti mister legen enhver finesse.

Fra digtsamlingen "Samlede digte", Forlag Gyldendal 2005

Det er smilehullet i din kind af Lise Andersen

det er
når du får mig
til at
le

det er
brevet
gemt
i min kuffert
under en anden
himmel

det er
når du lytter
for et tusinde gang
til noget
jeg har
skrevet

det er
når du går ind
i mine
drømme
får
mig til at
se

det er
det
at du
er der
når
jeg kommer
hjem


Fra digtsamlingen "så vi kan skilles" fra forlaget Ravnerock 2012

Til min Far af Tom Kristensen

Er det Stilhed at blive en gammel Mand?
Er der Hvile og Ro i de hvide Aar?
Og siger Du denne gang Nej til din Søn
vil han ængstelig spørge: Hvornaar da, hvornaar?

Du har bundet en Evighedstrang i Hjul
og i sære Maskiner, som aldrig kan gaa
og bundet den selvsamme Drift i din Søn
som en svimmel Ærgerrighed ud i det blaa.

Du har leget med Hjul, jeg har leget med Ord.
Det umulige Maal vilde Fader og Søn.
Men den eneste Evighed vi to fik fat
var den evige Uro, vor eneste Løn.

Den Urolig Søn har spurgt dig i Dag:
Er der Hvile og Ro i de hvide Aar?
Men siger Du denne Gang Nej til din Søn
Maa han ængstelig spørge: Hvornaar da, hvornaar?


Fra digtsamingen : Glimtvis åbner sig nuet, forlaget Gyldendal 1994

Under Cassiopeia af Nanna Lundgaard Arbøl

Et sted i mørket
har jeg gemt en flig af mig selv,
for længe siden.
Solen nåede ikke mine øjne,
så ikke mit tabte våben
og lod mig flagre rundt i Københavns gader
med en mørkerød sløjfe om fingeren.

Jeg drak om kap med min egen skygge,
tegnede kridttegninger af to piger, hånd i hånd,
uden at vide hvorfor. Hvornår? Hvordan?
Og Nørrebro har aldrig været flottere,
Vesterbro aldrig kendt mage til skønhed,
når jeg viste mine drømme
i vandpytter, i springvand
og i alle Københavns kanaler.

Jeg fangede sommerfugle med mine hænder,
sendte bud efter noget, jeg ikke vidste hvad var.
Og pludselig trådte jeg nemmere under min kjole,
da en lysstribe skar mig behageligt i øjnene,
så alt andet omkring mig forsvandt.

Mine fødder var våde af ønskevand,
da jeg endelig steg ud og op,
da jeg så sommerfuglekolonier kredse omkring
et oplyst sted i mørket.

Og min finger blev fri,
idet mit blik så motivet tage form
af kærlighedsflammer på stjernevandring.
Den bankende rytme i mit bryst
forbandt min uberørte længsel
med en udstrakt hånd
og et sæt grønne øjne.
Nu stod farveeksplosioner æresport,
mens jeg anede kærlighed under et tegn af stjerner.

Et sted i mørket
fandt hun en flig af min ufuldendte krop
og fik kysset mit hjerte på plads
mellem stjerner og Københavnerstøj.


Fra Digtsamlingen "Under Cassiopeia, Forlaget Mellemgaard 2013