Virkelighedsdigt af Viggo Madsen

tidligere var virkeligheden en realitet
nu er den en hypotese
her betaler vi bedrift
vi siger i sig selv
ligegyldigt, hvad man skal,
skal man noget andet

Vi talte om skæbnen defineret som det
der ikke kan være anderledes
og den frie vilje som en fugl i et gyldent bur
og stærke drikke
og en af os sagde: Bare rolig, der er mange
måder at dø på, dette er kun én af dem,
det gælder bare om at have det lige så dårligt
som man har det
og hvis man ikke forstår det af sig selv
kan det heller ikke nytte
at det bliver én forklaret, ja lav bare en liste
over alt det som ikke kan lade sig gøre,
alene tanken om at få den komplet,
fuldbyrdelsen af ungdommens oplevelse
af det kontinuérlige
før hang det sammen
nu er der et før og et efter
og det bliver der på en sær måde ved med
Fra min barndom husker jeg
at det værste man kunne sige om andre, var
at de skulle "vise sig",
i dag skal alle mennesker vise sig
ellers findes de slet ikke
Jeg for min part forbeholder mig ret til
at stå udenfor,
en uvildig tilskuer til det alt sammen
Min trang til at tro at verden vil mig det godt
er kun overgået af min uovertrufne evne
til at udholde andres lidelser
der under vel ingen: Nu læser jeg så
at før eller siden vil alle guder
blive genfødt i skikkelse af hinanden-
det tager sin tid, selvfølgelig
men verden blev ikke skabt på én dag
Bagsiden ved det er så, at 20 pct. af alting
bliver hæængende på emballagens inderside
når den skrottes: Det forbavser mig ikke

Fra digtsamlingen: Hip Hip, Genkendeligheden som gevinst, Forlag Hovedland 2012