Der grønnes et Træ i Skoven
et smækkert, yndigt Træ,
svøbt i Solskin foroven,
og for alle Vinde i Læ.
Træet staar tyst og alene
og aander i Lys og Vaar,
det hælder med sine Grene
som et gyldent Hovedhaar.
Hvem ved om i Løvets Vrimmel
to Øjne, ægte og blaa,
eller en vidaaben Himmel
du dér med Undren saa?
Ved du naar Brombærranken
holder dig fast i din Flugt -
det er jo Brombærtanken
at byde dig blidt af sin frugt!
Og kommer der dig i Lunden,
ind i det tætteste Gem,
et lifligt Blad imod Munden -
blev du da kysset af hvem?
Hør Ekko i Skovens Sale!
Du ser dig bjergtagen om
lød mellem Stammer en Tale,
en Stemme, kaldte den: Kom!
Om Løvets Kaabe mon gemmer
en kløftet Forgrening hist,
eller de rundeste Lemmer -
ved du det, Vandrer, forvist?
For sikkert Ingen skal sige
Om Træet, nys sprungen ud,
eller en Udsprungen Pige
spreder i Skoven sit Skrud.
En fugl der sang paa Kviste
om Foraarets Hemmelighed
røbed mig alt hvad den vidste.
Og nu jeg ved hvad jeg ved.
Fra digtsamlingen "Digte", Forlaget Gyldendal, 1998, 1941
Ingen kommentarer:
Send en kommentar