onsdag den 28. oktober 2015

Stille af Henriette Thellefsen


Der ligger en kvinde på vejen
Hun er helt stille
Ikke et ord kommer fra hendes læber
Hendes højre ben ligger i en mærkelig position
Det må være brækket
Hun har en bule i panden
Hendes øjne er tomme
Ved hendes højre hånd ligger en stor blodpøl
Der stikker noget hvidt ud
Måske en knogle
Jeg kommer forbi hende
Jeg ser hende
Jeg hører hende ikke
For hun siger ikke noget
Jeg undersøger hende
Der er liv
Hjertet banker
Hun trækker vejret
Jeg kan se, at hun forstår hvad jeg siger
Hun siger stadig ikke noget
Hun ligger helt stille
Hun ér helt stille

Jeg ringer 112
Fortæller om kvinden
Blod
Skrammer
En bule i panden
Et ben, der vender helt forkert
At hun er helt stille
Vagthavende sender en ambulance straks
Takker mig for min hjælp
Beder mig blive på stedet
Indtil redningsfolkene kommer
Jeg lægger på
Mit hjerte hamrer
Jeg går tilbage til kvinden
Hun er stadig helt stille
Hun ligger bare der

Jeg tænker:
hvor er hun heldig, at hun har fysiske skrammer
at folk forstår et brækket ben
en blodpøl
en bule
Jeg har ingen fysiske skrammer
I hvert fald ikke nogen som folk kan se.

Jeg har ondt i maven
Hjertebanken
Muskelspændinger
Kvalme
Alle tegn på stress
Eller det der er værre
Men ingen ser det
Ingen hører mig

Når jeg spørger efter hjælp og tro mig
Det har jeg gjort MANGE gange
Og mange steder
I flere år
Så kan folk ikke hjælpe
Der bliver ikke sendt nogen ambulance
Jeg bliver stillet om
Bedt om at spørge nogle andre
Får hele tiden svaret, at de kan ikke hjælpe
Måske jeg bare skal lægge mig
Stille
På vejen
Og vente
Vente på at blive kørt over
Så jeg kan få nogle synlige skader
Så måske
Hvis jeg er heldig
Er der nogen der ser mig
Og hjælper mig

2 kommentarer:

  1. Tithi Tanning Kit - Titanium Tent Stove - Indian Arts
    Tithi Tanning Kit mens titanium watches is a micro touch titanium trimmer sturdy, lightweight, versatile wood set with titanium industries a beautiful set of intricate Tithi Tanning Kit is a lightweight, durable, durable, ti89 titanium calculators and compact $2.49 · titanium plumbing ‎In stock

    SvarSlet