Jeg er gæst i et hus med en tilgroet have. En grå og mør-
net køje er spændt ud mellem træerne. Jeg lægger mig i
den og blir glemt af alle. Så stødes jeg frem på luften og
står dog stille. Skumringen blir tættere, og huset er en lan-
terne, men det er stemmer der stråler fra den i stedet for
lys. De manges åndedræt lægger en fin, grå em på vin-
duerne. Inde i den klokke af glas stødes de frem i deres liv
og står dog stille
Fra digtsamlingen "sønderkysset", forlaget politisk revy, 2011
Billedet er fra hjemmesiden som du kan finde her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar