Synker hastigt ned gennem tiden
lander på en solplet midt i stuen
foran min 4-årige gut i læderjakke
dine bukser hænger nede om haserne
i den ene hånd har du legetøjspistolen
i den anden tag i bukselinningen
lægge våbnet frivilligt gør du ikke
jeg må give en hjælpende hånd
så krigeren kan blive kampdygtig
i børnehaveklassen balancerede du
gik under kammeraternes tiljublen
tur på gesimsen i første sals højde
gnaskede hele hvidløgsfed i klassen
så stanken via ventilationsanlægget
blev sendt direkte ned i lærerværelset
du blev berømt, men ikke berygtet
fortræk ikke en mine ved irettesættelse
var bare klassens klovn
da lillesøster endte på skadestuen
med et gabende hul i kraniet
krøb du langt ned under dynen
og først længe efter tilstod du
at du var ophavsmand til legen
havde snurret hendes ben sammen
med det dræbende lange sjippetov
så hun under febrilsk hoppen
var tørnet ind i brandhanen
en periode misundte din far dig
nysgerrigheden og vovemodet
havde ikke selv haft muligheden
for at gå verden efter i sømmene
men besøget hos dig i Thylejren
omgivet af gammel leverpostej
magre hunde og særlinge i sprit
tog livet af hans entusiasme
langsomt men støt gled du fra os da du blev 21
ingen anede, hvor du opholdt dig
den dag vil ingen dog glemme
for da sprang Tjernobyl i luften
på erindringsbilledet jeg elsker
sidder du med din lille datter
bugserer skeen med frugtmos
hen imod hendes babytrutmund
smilet står jer begge i øjnene
Fra digtsamlingen Eftersommer, Attika 2004
Ingen kommentarer:
Send en kommentar