Alle har godt af at læse et digt om dagen. Jeg har så mange digtsamlinger, og nu, på denne måde får jeg dem også læst.
tirsdag den 21. juli 2015
Genvej til sjælen af Henrik Have
Tidlig morgen med DIGTEREN
som sikkert ikke rendte
efter piger på dén måde
og som derfor sikkert
heller ikke vågnede
under dine øjnes
stilfærdige oprydning:
Det er samhørigheden med den situation,
at det for mig er muligt,
som det var muligt for ham
at dø,
at skrive himlen til,
at vågne og egentlig blive
glad for denne næste dag
omklamret og udstødt af mørket.
Du lyser op
grøn, jeg
med sorte rande
fra natten,
du med
mascare.
Fra digtsamlingen "Forfættet Europa", Forlaget Borgen 1980
mandag den 20. juli 2015
Pesto af Tine Grandjean
Jeg laver pesto til dig
Blanke hvidløgsfed mellem
mine fingre presses nænsomt
Basilikum på mit bord
plukkes stille ind
Pinjekerner, i min hule hånd
friske dryp af citrus' saft
og et brus af havets salt
Guddommelighederne
forbinder sig blidt
i min cararra marmormorter
med olivenfrugtens saft
Jeg klæder min finger i grønt
tungen slanger sig i lyst
slikker, smager og sanser
snart
vil du indtage min pesto
og lidt af mig
Du
fuldender min gave til dig
fra opskriftsbogen "Elsk maden", Forlaget Multivers, 2013
Se mere her
søndag den 19. juli 2015
XLI. af Maja Petrea Fox
Min far var jazzmusiker
astronaut og lommetyv
Min far var stærkere end din far
og han var Paven af Vatikanet
Min far kunne nå stjernerne på himlen
samle hver eneste en
og række mig dem med et smil
Min far var negerkonge
sendte pakker på min fødselsdag
fra de varme lande
Min var højere end flagstangen
i børnehaven hvor min mor
afleverede mig om morgenen
Min far duftede af bål
og skovens våde muld
Min fars kaffe var sortere end natten
Han røg cigaretter på altanen
og drak whisky som kom det fra hanen
Min far redte op til mig i sin kuffert
dækkede bord med aviser på gulvet
pasta og kødsovs foran fjernsynet
inden vi badede i vasken i køkkenet
Min far begik mentalt selvmord
hver eneste morgen
når han sad stille i stolen
stirrede ud af vinduet
med avisen i skødet
Min far var en stilhedens mester
min far var lyden af
søndag morgens måger
Fra digtsamlingen "Åben" , Forlaget Copenhagen Storytellers, 2015
lørdag den 18. juli 2015
Værdidebat af Per Fjord
Det er ikke svært
at fylde sit liv med ting
i det her land
Det er langt vanskeligere
at fylde sit liv med liv
Og allermest vanskeligt
er det at fylde liv i sine ting
Egentlig er det meste
uden værdi
og meget af det
der betragtes
som værdifuldt
er fuldstændig værdiløst
Hvordan det værdiløse
er blevet værdifuldt
Er en værdidebat værdig
Fra digtsamlingen "bluessanger", Forlaget 2014
fredag den 17. juli 2015
af Lea Marie Løppenthin
den der skriver tror, hun har oplevet noget forfærdeligt
eller den der skriver har oplevet noget forfærdeligt
og opdager, at hun ikke har opdaget det
skriften kan være et distræt traume
jeg er gæst til til en fødselsdag for et barn
det er ikke forfærdeligt
barnet er i pleje her fordi hendes mor er narkoman
men her er ingen narkomaner
barnet har meget smukke kindben
jeg har bøjle-bh på, to sorte fjelde på en brystkasse
hun bygger huler på mig, stabler af puder og tæpper
jeg skal springe op og sprænge hulen i stykker, som et monster
det er en god leg
jeg kan lide at tale med dem jeg kender godt, og dem jeg ikke kender godt
det er hver sin slags tillidserklæring
vi er alle sammen glade for haven
om aftenen er lampelyset et gitter på væggene
antallet af vægge i mit værelse ændrer sig ikke
der hang slikposer i lag i kiosken og formentlig i alle kioskerne
en kvinde med tørklæde stod på fortovet med en lyserød dinosaurus- ballon
det var min udsigt på cykelturen hjem
fra digtsamlingen "nervernes adresse", Forlaget Gladiator 2014
torsdag den 16. juli 2015
Farvel af Bo Lille
En mælkebøtte
sender sine skærme ud
Farvel mine børn
Fra digtsamlingen Haiku på dansk - med skævt smil og skæve øjne, Forlaget Oneman, 2005
onsdag den 15. juli 2015
Af Kenneth Skipper
Rejs ud
Gå dig dine mil
Drik af livet
Men vend hjem
Som ny dig
Vend hjem
Herhjem til
Med dit smil
Mit smil
Fra digtsamlingen "Lærken den gulgrå" Ragnerock, 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)