The solsort to end all solsorte af Jesper Lützhøft

Solsort i sneen
synger sig ind i digtet
snefnugsfanfarer

Solsort i dammen
hopper ud af digtet
en dag forsvinder

Egetræ drømmer
om solsorts ustadighed
vil følge efter

Solsort drømmer
om de vandrende træers
drømme om solsort

Solsort synger gult
ingen solsort i sigte
Det reneste pip.

Fra digtsamlingen "Mundsand", Finkultur.dk, 2015

Sjælevandring af Susanne Holte

genkalder mig
den sidste gule tåre
af kondenseret liv
på vej
mod pudens bittersøde delta
fanget i en fortættet universel stilhed

prøver at rumme
det tyste ekko
der som en insisterende tinnitus
konstant runger i øregangene
hvor håbet om liv
flyder som et vrag i stilhedens hav

Fra digtsamlingen Bristepunkter, digte mellem Tab & tabu, Forlager Alfa, 2014

Frihed ved havet af Kim Sejr

Med havets uendelige vidder er alt åbent
her er plads til ethvert menneskes håben
Havets stærke lyde er frihedens klinger
hvor dine tanker kan slippe løs og få vinger
Her kan dit bryst svulme af lykke over livet
for her ved havet er intet aldrig givet

Fra digtsamlingen "En fugl fløj mod ruden", Webpublisher Aps, 2015

Hvorfor jeg ikke er maler af Frank O'Hara

Jeg er ikke maler, jeg er digter.
Hvorfor? Jeg tror jeg hellere ville være
maler, men det er jeg ikke. Altså,

for eksempel. Mike Goldberg
er begyndt på et billede. Jeg kigger forbi.
"Sid ned og tag en drink," siger
han. Jeg drikker; vi drikker. Jeg ser
op. "Du har SARDINER der"
"Ja, der manglede et eller andet."
"Ahh." Jeg går og dagene går
og jeg kigger forbi igen. Billedet
går sin gang, og jeg går og dagene
går. Jeg kigger forbi. Billedet er
færdigt. "Hvor er SARDINER?"
Der er kun et par bogstaver
tilbage, "Det var for meget," siger Mike.

Men jeg? En dag tænker jeg på
en farve: orange. Jeg skriver en linie
om orange. Snart er det en
hel side om ord, ikke linjer.
Og så en side til. Der burde være
meget mere, ikke om orange, men
ord,om hvor forfærdelig orange er
og livet. Dagene går Det er ligefrem
prosa, og jeg er rigtig digter. Mit digt
er færdigt og jeg har ikke nævnt
orange endnu. Det er tolv digte, jeg kalder
dem ORANGEADER. Og en dag i galleriet
ser jeg Mikes billede, det hedder SARDINER.

Fra digtsamlingen "Til minde om mine følelser", Oversat af Pejk Malinovski og Palle Sigsgaard, Forlaget Basilisk 2011

af Arne Herløv Petersen

Når der nu kun er den sidste stump filmrulle
tilbage af livet
og den allerede slipper tandhjulene
og sender en gnistregn op på lærredet
af lysprikker og ukendte tegn
Hvordan kan det så være
at himlen i oktober
kupler sig blåt og uberørt
som en genspejling
af en sø
hvor de druknede
synker og synker
uden nogensinde
at nå mudderbunden


Fra digtsamlingen "Frø" Det Poetiske Bureaus forlag, 2013

af Bue P. Peitersen

Det er en mulighed:

Måske er det læseren
(og inspirationsekspedienten)
der er noget galt med,

måske er det læseren
(og inspirationsekspedienten)
som mangler fantasi og
forestillingskraft,

måske er det dét
der er galt.

Fra digtsamlingen : Juice, Forlaget Kronstork, 2013

Af Peter Butzback Larsen

Sidst vi så hinanden kravlede vi
henover ordene
som var vi herreløse katte
på smalle tagrygge
vi svøbte tiden om os
som et uldent tæppe
og tog til takke
med de timer vi havde til låns
Vi strejfede stræderne omkuld
og gemte os i en by
uden navn
og der ventede vi
indtil solen svømmede over
i sin rødme
af begær

Fra digtsamlingen "Fuglene sidder på pæle", Forlaget Darklights, 2011