søndag den 17. maj 2015

af Kaspar Kaum Bonnén


Du kan komme på tale...
eller du kunne nemt have set dine
avancementer i mikroskopet. Du kan
komme ind med flotte bevægelser
i det rum, som nærmer sig begrebet,
men kun er tænkt som en stue,
i det rum, der aldrig vil lægge sig ned
i dine arme, men stå på et billede
mellem trætte heste. Rummet vil søge en form
for velforsvarethed. Det har nemlig bragt noget med,
det har fået os til at veksle vores blikke
til et kort øjeblik.
Det har fået os til at hvile,
det har fået en præmie til at tage med hjem,
så alle kan se spørgsmålet,
ingen kan besvare.

Fra digtsamlingen "Træning - øvelser for rum" Borgen 2000