En hilsen af Knud Kramshøj

Det holdt hårdt at få dig ud af mit liv.
Men jeg savner dig ikke mere.
Du gav mig meget,
men også
skakter af mismod og ensomhed,
oppustelige forventninger,
forelskelsers blindgyder,
vrede over altings uflyttelighed,
fremtids plagsomme hypoteser,
svedige eksamener og hænder,
præstationsangst på alle hylder,
hudløshed.
Hvorfor skulle jeg savne
den evindelige angst for at gå glip af noget,
overbevisningen om glade fællesskaber andre steder,
forestillingen om den eneste ene,
drømme om ultimativ lykke,
og et dådfuldt liv
med kraftpræstationer og glorværdige gerninger?

Næh, det er godt nok som det er.
Fremtiden giver et begrænset udsyn.
At se tilbage står en frit for.
Øjeblikket har rum og udfordringer.

Er stadig sårbar,men usårlig.
Jeg kan nøjes med håb og vrede i små
overskuelige portioner.

Fra digtsamlingen "Levedage" Hovedland, 2013

Børnene af Niels Hav

Jeg ved ikke,hvorfor jeg fik børn;
de kom bare,
fordi de kvinder,jeg var sammen med,
ønskede at få børn.
Nu har jeg vænnet mig til dem.
Det meste af mit liv
har jeg været omgivet af børn;
de blev min medicin
mod melankoli.
Det var ikke min plan,
Men jeg synes den var god.

Børnene kalder mig far,
og de har deres egen ide om,
hvad en far er for noget;
den forsøger jeg at aflure dem.
Sådan fusker jeg mig igennem,
hvad andet er der at gøre?
En far er en far!
Jeg indretter mig efter forholdene,
så godt jeg kan.

Fra digtsamlingen "De gifte koner i København" Jorinde & Joringel,2009

Af Kristine Sejr

(Et digt)

af Ynkelige Yrsa

Jeg er meget sød, men kan ikke skrive digte
Måske er det bedre at kunne skrive digte, og så være dum

af Lotte Lys Hornberg

Jeg sidder og skriver digte ned til en mindeværdig dag i København
Aftensmaden røres sammen i lydbølger fra køkkenet
den er på vej ind i kunstens hule
som en nærende afbrydelse
til to
C.V Jørgensen synger sin lyrik op med lette trommer og keyboard strygere
imens saxofonen får mig til at tage en rød kjole på i fantasien
og slendre igennem en sommernat uden ord
jeg glæder mig til at komme hjem og møde de nye udfordringer i livet
jeg prissætter armene der omfavner det uperfekte menneske
på ret kurs
med en kerne af frugtbarhed
er det her jeg bor

Af Lissen Røtkjær

4.
Og se:
Fra månens skygge
fremdrager billen nu sin perle,
som den herefter
ofrer til solen:
Endnu en bid af mørket
er gået over til "fjenden"!

Udsnit fra digtsamlingen "Hjertets fødsel. En selvudviklings- odysé, Forlaget Lyset, 2009

af Kristine Sejr

Digtet holder fri i dag. Det er søndag, og alle ord vil gerne sove længe.