Ak, arme Dannemark, nu vågner din ulykke,
se, fire tyskere kan alting undertrykke,
de tro, at riget er ved lod dem falden til,
thi kongen kan ej det, hans hjerte gerne vil.
Velsigned´ Christian den syvende i Norden,
tænk, at du konge er og ej omsonst på jorden.
Udi din faders tid fransosen os bedrog,
men i din farfars tid vor velfærd tysken tog.
[...]
[Efter Moltkes fald]
Hvi blev du ikke ved hans frænde B. at styrte,
som fuld af franske kneb er dig og os til byrde,
som understøtter kun det franske, tyske pak,
hvis stolthed, praleri er lutter løgn og snak?
[...]
[Hvad er udlændinge i hæren, andet end]
En hoben desertører foruden lyst og mod?
Nej! Norske, danske folk opofre liv og blod.
[...]
Det er en skam at se, de nøgne, tyske drenge
som pager komme ind i nogle år at slænge
straks kammerjunker bli´r, skønt de har intet lært,
og tør dog brovte af, de midler har fortært.
Med tusind dalers sold de næppe la´er sig nøje,
de tror i alle ting, at kongen bør dem føje,
og når de nøglen har, da bilder de sig ind,
at landet hør dem til med hår, med hud og skind.
[...]
Tænk derfor nu på råd, du milde landets fader,
søg danske, norske mænd, som aldrig dig forlader.
[...]
Lad danske prinser få den ret, dem kommer til,
lad tyske varme sig ved deres egen ild,
[...]
Trykt i Danske Magazin IV, 5 - 1884, s.262-65. KB Add. 246, 30. Folio. Genoptr. hos Ole Feldbæk "Fædreland og Indfødsret. 1700-tallets danske identitet" i DIH I s.111ff
hans frænde B.: A. P. Bernstoff
fundet på dette
link hvor der for i øvrigt står meget andet spændende om kulturen.
