Alle har godt af at læse et digt om dagen. Jeg har så mange digtsamlinger, og nu, på denne måde får jeg dem også læst.
Viser opslag med etiketten Borgen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Borgen. Vis alle opslag
onsdag den 9. september 2015
Af Annemette Kure Andersen
Hun ville sætte ham
stævne blandt algerne
sivene klirrer lavmælt
elsker elsker ikke
elsker elsker ikke så
glatte er stenene hun
skal undvige molen
rådner og skibet
rives løs
Fra digtsamlingen "Dokument" Borgen , 2001
onsdag den 2. september 2015
Af Thomas Krogsbøl
Areola og Aloera: Det er to tvillingesøstre som ikke ligner
hinanden. Eller en dag først i mig sprang alle træerne ud, og
så var der to blade der ikke lignede hinanden, men havde
noget svært beskriveligt til fælles i deres kastethed. De kendte
hinanden forlæns og baglæns, og jeg fik øje på dem i begge
retninger.
Fra digtsamlingen "Areola" Borgen, 2009
søndag den 30. august 2015
Ude af stand til hvem af Tomas Thøfner
jeg
vil
vil
mine
ord
tilbage til dem når
du ikke ved at du
og den der kommer før dig
i form er det
ikke
muligt for dem hvis ønsker forsvinder
for hvad er
hverken det ene som er
fuld af villen ske
eller
jeg
vil
ind
han sagde hvad er
død sagde han hvornår
vil
det midterste af
kroppen er
ikke muligt
så de vil
sig de vil
ikke
han som
er fordi
vil
ham som
vender sig
hurtigt ved
som du vil
blive
alt
er umuligt
fortæl dem ikke
og også du
ude af stand til hvem
er
krop men villen
gør det færdigt
vær en
verden af stof og
al villen er umulig
Fra digtsamlingen "Alting A", Computerpoesi, Borgens Forlag, 2004
lørdag den 15. august 2015
Udspekuleret ung Dame af Poeten
Fader havde tævet Dorte,
slaa igen hun ikke turde,
men i Nattens Mulm hun smurte
Løberødt paa Faders Skjorte.
- Næste Morgen ordned Mor det!
Fra digtsamlingen "Barske Børnerim" af Poul Sørensen, Borgens forlag, 1952/74
onsdag den 12. august 2015
Her står sengen af Klavs Bondebjerg
Her står sengen
hvor en yngre mand
sover af ærgrelse.
Han gik ud med en pige
og kom hjem med et digt.
Her drømmer han det hele om.
Han er ude med sit digt
og får hende med hjem.
Fra digtsamlingen Luften omkring dine læber, Borgen, 2002
tirsdag den 21. juli 2015
Genvej til sjælen af Henrik Have
Tidlig morgen med DIGTEREN
som sikkert ikke rendte
efter piger på dén måde
og som derfor sikkert
heller ikke vågnede
under dine øjnes
stilfærdige oprydning:
Det er samhørigheden med den situation,
at det for mig er muligt,
som det var muligt for ham
at dø,
at skrive himlen til,
at vågne og egentlig blive
glad for denne næste dag
omklamret og udstødt af mørket.
Du lyser op
grøn, jeg
med sorte rande
fra natten,
du med
mascare.
Fra digtsamlingen "Forfættet Europa", Forlaget Borgen 1980
fredag den 3. juli 2015
tirsdag den 30. juni 2015
Jeg er den vilde rose af Mikael Josephsen
Jeg er den vilde rose
blandt gartnerens pæne børn
skyder mig bleg af fortvivlelse
bag sorgens buske, står stille
I min flugt mod mågerne
føder, føder
den tanke i mig selv
at jeg må dø
før nogen kan holde af mig
som den jeg ikke er.
Fra digtsamlingen "Havet under huden, Borgen 1998
onsdag den 17. juni 2015
Af Louise Rosengreen
Der er nogen, der dør hvert sekund.
Der er noget, der dør i mig, da du rejser dig for at tage et glas vand.
Din hud får mig til at græde, og ja, jeg ville ønske jeg var smuk.
Ikke som en skønhedsplet på lagnet. Den skal opereres væk, for at den ikke breder
sig.
Jeg ville ønske, jeg kunne skrive den perfekte linie om dig, men det går ikke.
Du ville alligevel ikke forstå. Det er det, der er balladen.
Dit alfabet er begrænset til bogstaverne: C; D; E; F; G; A; H.
Fra digtsamlingen "Lydstykker, Borgen, 2007
søndag den 17. maj 2015
af Kaspar Kaum Bonnén
Du kan komme på tale...
eller du kunne nemt have set dine
avancementer i mikroskopet. Du kan
komme ind med flotte bevægelser
i det rum, som nærmer sig begrebet,
men kun er tænkt som en stue,
i det rum, der aldrig vil lægge sig ned
i dine arme, men stå på et billede
mellem trætte heste. Rummet vil søge en form
for velforsvarethed. Det har nemlig bragt noget med,
det har fået os til at veksle vores blikke
til et kort øjeblik.
Det har fået os til at hvile,
det har fået en præmie til at tage med hjem,
så alle kan se spørgsmålet,
ingen kan besvare.
Fra digtsamlingen "Træning - øvelser for rum" Borgen 2000
tirsdag den 5. maj 2015
Jeg kunne bestille vækning, af Klavs Bondebjerg
Jeg kunne bestille vækning
alene for at se din læbestift
udpege din mund.
Kys mig, hvis og hvor du vil,
men kys mig til en begyndelse,
kys mig en morgen,
aldrig som man sætter et punktum
Fra digtsamlingen "Søndag efter midnat", forlag Borgen 2005
søndag den 26. april 2015
Kæreste af Ulrikka S. Gernes
Jeg skriver det
i hånden,
sender det
med luftpost.
Jeg vil komme
til dig nøgen,
som englen
i den drøm,
hvor du står
med arket i hånden
en flig af himlen,
din for altid
Ulrikka
Fra digtsamlingen "En aften med Urikka S.Gernes", Forlag Borgen 2005
lørdag den 25. april 2015
Træer og digte af Torben Lange
Trædigte med årer og linjer
En barket hånd.
Et livsfuret ansigt.
Sorte fingre
stritter mod himlen.
En mørk livslinje
mod jordens indre kraft.
Digte
skønnere end træer.
Træer
skønnere end digte.
Fra digtsamlingen "Døden er et skvadderhoved", Forlag Borgen , 1999
lørdag den 28. marts 2015
af Claus Carstensen
vegabréf
eller vejbrev
er det islandske ord for pas:
mærkelige løsener,
dissemiNATION og vandskel ...
men måske er det alligevel
ikke så underligt
set i lyset af
at Borghildur f.eks.
der kun er elleve
digter følgende frit fra leveren:
et digt om et digt
er en god nation
en nation om en nation
er et godt digt
det er det eneste
det er muligt
at drømme om
Fra digtsamlingen 99/00, Forlag Borgen 2001
eller vejbrev
er det islandske ord for pas:
mærkelige løsener,
dissemiNATION og vandskel ...
men måske er det alligevel
ikke så underligt
set i lyset af
at Borghildur f.eks.
der kun er elleve
digter følgende frit fra leveren:
et digt om et digt
er en god nation
en nation om en nation
er et godt digt
det er det eneste
det er muligt
at drømme om
Fra digtsamlingen 99/00, Forlag Borgen 2001
torsdag den 26. marts 2015
Hasselmus af Carsten René Nielsen
Man skal altid være arrogant og afvisende, når man
møder en hasselmus. Ellers lægger den sig til at sove i
fordybningen mellem ens hage og underlæbe. Dér
bliver den, indtil man får skæg, og så er den helt umu-
lig at slippe af med igen. Varbørsterne på en hasselmus
er lange og kraftige, og når man kysser en køn pige, vil
hun synes, at det er ret ubehageligt. Hvis hun ikke
siger noget, er det, fordi hun virkelig er forelsket.
Men kun hasselmusen ved, om det er i dig.
Fra digtsamlingen "Enogfyrre dyr", Forlag Borgen 2005
http://www.carstenrenenielsen.dk
fredag den 20. marts 2015
Digtets drøm af Lars Bukdahl
tåreløst
uden at blinke
drømmer digtet
om åbne øjne,
læsevejr
Fra digtsamlingen Go- Go! Readymade 2-3, Forlag Borgen 2006
Abonner på:
Opslag (Atom)
