Viser opslag med etiketten 2002. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2002. Vis alle opslag

søndag den 6. september 2015

onsdag den 12. august 2015

Her står sengen af Klavs Bondebjerg


Her står sengen
hvor en yngre mand
sover af ærgrelse.
Han gik ud med en pige
og kom hjem med et digt.

Her drømmer han det hele om.
Han er ude med sit digt
og får hende med hjem.

Fra digtsamlingen Luften omkring dine læber, Borgen, 2002



fredag den 7. august 2015

Senere er sommeren af Anne Lise Marstrand-Jørgensen


Senere er sommeren
altid eftermiddage på havnen,
legepladsen og kun
et enkelt træs
skygge.
Nu er himlen om kroppen,
skyerne og min
kjole vores eneste
net. Fisk går i stimer og
min lille ven sidder endnu
med et sandslot om
kraniet, råber
du må ikke sige
det sådan, ikke
gå fra mig
igen.

fra digtsamlingen "Helikopter igen", Gyldendal, 2002

søndag den 14. juni 2015

Nils Malmros er som David Lynch af Martin Glaz Serup


Nils Malmros er som David Lynch

Meget mystisk
Meget langsom
Foruroligende uforståelig

Folk gør ting i hans film
som at kravle gennem skakter
eller danse nøgne rundt og råbe
på jysk uden man forstår hvorfor

De bruger ord som
"noller" de smiler
ildevarslende de er
alle sammen
i familie


Fra digtsamlingen "Shylas Ansigt"

lørdag den 7. marts 2015

af Ditte Steensballe


Langt herfra lukkes munde af bindende tårer
der vil komme dage hvor huden hænger i slappe folder
hvor vandringen tilbage er umulig
og vi vil sidde over for hinanden med lukkede munde
og alt der er for sent

Fra digtsamlingen Kuffert, Forlag Lindhardt og Ringhof 2002