Lys Lyst af Thera Hoeymans

Nænsomt
rører du
ved det dybeste
i mig.

Smukt
tænder
du
mit
liv
og
jeg føler
du er
i mig
som
den eneste
virkelighed,
der
virkelig
betyder
noget.
Du kaster
lyst
omkring
mig
og
giver mig
lys
og
styrke
til at se
verden
med dine
øjne.

Nænsomt
åbner du
mig
for
dig.

Fra digtsamlingen Sirener og blå lys, Forlag Wisby & Wilkens 2001

Af Mogens Bynkou Nielsen

Glem mig ikke for æbletræernes
skyld, når de falder på nat
og glem mig ikke for skønheden
i baggårdroserne når de glinser
af saft, og glem mig ikke
for lamaen der tygger så sjovt
og glem mig ikke for stjernen
der skyder ryg i oceanet, og glem
mig ikke for to hoveders
skyld, de to hoveder
der sidder på muren og gemytligt
gennemgår hele historien om Alice
og hele udsendelsen om Joachim, og glem
mig ikke for den lille fisk
der skeløjet indrømmer, at den ikke egner sig
til menneskeføde


fra digtsamlingen Altid cyklende i modlys, Forlag Jorinde og Joringel 2009

af Stine Bork Kristensen

Hvem ville ikke stilne som
dug og uvished med dig i et
virkeligt landskab, sprede lår
på endnu en kunstfærdig bænk midt i en
smukkere og smukkere indsigt, glemme
sig selv som ligeværdig
skødehund, hvem ville ikke
savle blindt inde i
udsigten til den store katastrofe,
herre?
Hvem ville ikke rejse sig
bagefter med samme
flossede opdrift som
valmuer efter et blæsevejr?
Hvem ville ikke ikke krydse sine ankler,
begynde at ryge igen,
træde til side
trænge frem,
ryste,
prøve på at elske dig uden ord som
foreskrevet?
Hvem ville ikke være allermest nøgen set bagfra af dig?
Hvem ville ikke være bange for sig selv i
savnet, som hende der er mig,
de lodne hænder,
strejfende omkring sig selv,
alt er så fint i stykker?

Fra digtsamlingen Begynd mig, forlaget Korridor 2014

Der er krig og en slutning af Jonas Reppel

Der er krig et sted i verden
og jeg har aldrig været indblandet
for de fik ikke et ja fra mig
og denne digtsamling er allerede gået over gevind
der er så meget den vil sige
så meget den vil fortælle
om ansigter og gader og dufte
og om dengang og er det ikke længe siden
at han og hun og den og dem
og et klubværelse og en venter og et forår
vindens knæ der larmer
og udsigten ude på landet
der pludselig siger så meget
mere end den gjorde engang
og storbyens larm der er forsvundet
og der er krig i verden
og en solstråle i mit liv
der kommer på sin cykel
med sommeren i ryggen
og får mig til at glemme
at der er krig i verden

Fra digtsamlingen Daggryet drukner bag strakte tage, Forlag Printxpress 2012

af Adda Djørup

du har efterladt din sorg Issa i det reneste digt jeg kender

du beviste at sorte sten kan gøres vide
du beviste at sten er sten
det er rigtigt og smukt
det er for let at bære

du gjorde det på bare tre linjer

selv er jeg stadig et menneske med mange umulige ønsker
(alt for mange linjer):

hvor ville jeg gerne skrive dét digt
løfte øjnene fra papiret lægge pennen

Fra digtsamlingen 37 Postkort, Forlag Samleren/Rosinante&co 2011

Når tid er af Poul Lynggaard Damgaard

Strejfende mod
boulevard
gemt væk
bag bygningerne.

Dramatisk er natten,
hvor vilkår er skiftende
i fælles sprog ingen
sætter ord på.

Du nævnte
ensomheden.
Se, hvor den lyser op.

Skjulte steder
åbner sig for nogen
i søgen væk fra
lukkede mure.

Vi kender hinanden.



Fra digtsamlingen "Boks Sepia" , Forlag PrintXpress 2013

Var det dine kys af Nana Rømer Dorph-Petersen

Var det dine kys, der satte det i gang. Den lette berøring?
Jeg ved det ikke.
Vi åbnede, hensynsløse og vilde
en skakt - en nedadgående bevægelse
i drømme.

Var du kun en drøm? Ugen efter var himlen hvid
og luften fuld af modne frugter, der faldt fra
-en efter en.
Jeg græd og tørrede op efter mig. Fortvivlet.
Jeg er forbandet uden dig. Dagene går-
engang var du her hos mig, holdt om mig, tæt og fast.Tabet er uigenkaldeligt
men i mine tanker er du stadig fuld af farver
og nærvær.

Vi åbnede os. Gik ind ad hinandens døre
ind i vore landskaber og vandrede på hvilens bakker
mede skød tæt sammenslyngede.
De blå lygter skinner ikke mere, regnen er stoppet
landskabet tørt og øde.
Vi gik ind
boede i hinandens største hemmeligheder og dybeste afgrunde
Var i afgrundende
SAMMEN.
Vi gik ind. Ledte og fandt.

Himlen er hvid. Skyerne er tømte for vand.
Uden en dråbe dør jeg og ser træerne sygne hen i landskabet.
Tømte for ord.

Fra digtsamlingen Rudeskår, Forlag Ravnens forlag 2010