Sermitsiaq af Aron G. Bang

Altid står hun
Og Nuuks himmel breder sig
Fra hendes skuldre
Solen og månen bøjers sig rundt
Og bader hende i guld

Selv de store arktiske storme
Må dæmpe deres rasen
Ved hendes fødder kryber de
I små cirkler
Og fnyser i Sneen

Sermitsiaq
Nuuks børn finder altid trøst
I din gigantiske favn

Fra digtsamlingen " Under gaderne, fjeldet, Det Poetiske Bureaus forlag 2011

Skytsengle: Naja Marie Aidt

Der var tre
grønlandske kvinder
på isen
rynkede gyldne
som efterårsæbler
af evighed

til deres egen sære sang
gik dansen

de sagde
smag på sukkersneen
og mærk hvordan det er
når koldt blir til varmt
på isen
her findes
ingen horisont
og ingen
begyndelse

ved blåsorte blikkes
hvide lys
blev de mine
på isen
hører du til
her findes
intet skjul
hør den fejende sang
af vores stemmer
nordenvinden
er størst af de fire
og altid
blir tiden borte
på isen

de sagde
aldrig forlader vi
dette barn
der blev sat på den hvide jord
en tidlig frostung morgen

nu danser jeg med dem
i dybe drømme
og lever
af sukkersne

Fra digtsamlingen: Så længe jeg er ung. Gyldendal 1991