Ketty af Susan Skovborg Roed

Jeg synger om Ketty
som åndede på jorden
i syvogfirs år
-og berigede mit liv
i de toogtres.
Jeg synger om hendes død,
om hendes liv
-om hendes glæde og hendes smerte.
Jeg skriver om barndommen
og Brendekilde Mølle,
ungdom og moderskab i Aabenraa
-tiden der fulgte i Skørping
med sprudlende teaterliv og det store apotek.
Jeg skriver om den modne kvinde
der sad på arkiverne,
skrev bøger om sin far og mor
- og rejste i sin tiptipoldefars fodspor til Jamaica.
Hun var min mor
-jeg kaldte hende Ketty.

Fra digtsamlingen "Sangen om Ketty", Forlaget Attika, 2013

Til de...der venter, af Kristine Sejr

Til de der måtte vente på et digt
kan jeg sige,
hellere at der kommer et digt med finesse,
end jeg skal sidde
og taste,
et digt med en mobil.

fra den ikke eksiterende digtsamling "Undskyld jeg glemte dagens digt" og lige så " En forfatter uden computer, er det samme som en raket uden ild"

Hov af Kristine Sejr

Hov, er ikke et digt.
det er mere et form for udbrud.
En form for glemsel.
Hvordan kan man glemme et digt?
Jamen jeg ved det simpelthen ik'

Fra den ikke helt færdige digtsamling "Undskyld jeg glemte dagens digt"

Stille af Henriette Thellefsen

Der ligger en kvinde på vejen
Hun er helt stille
Ikke et ord kommer fra hendes læber
Hendes højre ben ligger i en mærkelig position
Det må være brækket
Hun har en bule i panden
Hendes øjne er tomme
Ved hendes højre hånd ligger en stor blodpøl
Der stikker noget hvidt ud
Måske en knogle
Jeg kommer forbi hende
Jeg ser hende
Jeg hører hende ikke
For hun siger ikke noget
Jeg undersøger hende
Der er liv
Hjertet banker
Hun trækker vejret
Jeg kan se, at hun forstår hvad jeg siger
Hun siger stadig ikke noget
Hun ligger helt stille
Hun ér helt stille

Jeg ringer 112
Fortæller om kvinden
Blod
Skrammer
En bule i panden
Et ben, der vender helt forkert
At hun er helt stille
Vagthavende sender en ambulance straks
Takker mig for min hjælp
Beder mig blive på stedet
Indtil redningsfolkene kommer
Jeg lægger på
Mit hjerte hamrer
Jeg går tilbage til kvinden
Hun er stadig helt stille
Hun ligger bare der

Jeg tænker:
hvor er hun heldig, at hun har fysiske skrammer
at folk forstår et brækket ben
en blodpøl
en bule
Jeg har ingen fysiske skrammer
I hvert fald ikke nogen som folk kan se.

Jeg har ondt i maven
Hjertebanken
Muskelspændinger
Kvalme
Alle tegn på stress
Eller det der er værre
Men ingen ser det
Ingen hører mig

Når jeg spørger efter hjælp og tro mig
Det har jeg gjort MANGE gange
Og mange steder
I flere år
Så kan folk ikke hjælpe
Der bliver ikke sendt nogen ambulance
Jeg bliver stillet om
Bedt om at spørge nogle andre
Får hele tiden svaret, at de kan ikke hjælpe
Måske jeg bare skal lægge mig
Stille
På vejen
Og vente
Vente på at blive kørt over
Så jeg kan få nogle synlige skader
Så måske
Hvis jeg er heldig
Er der nogen der ser mig
Og hjælper mig

Rold Skov af Finn Slumstrup

kan vi endnu nå det, tror du
jeg er ikke så sprælsk
og eventyrlysten som jeg var engang
ikke for det
fysikken fejler såmænd ikke noget
når først vi er igang
men jeg er ikke så meget for at ligge ude mere
jeg er sgu nok begyndt
at lave cost-benefit-analyser på kønslivet

og du er jo også blevet klippet i kanterne
skulle jeg tro
i hvert fald bliver jeg ikke væk i dig
som i gamle dage
da du helt kunne overvælde mig
ok
det kan skyldes
at min lyst til at eksperimentere er blevet svækket
jeg er nok ikke så raffineret i forspillet
indrømmet
som årene går får jeg stadig større lyst til at gå lige på
og springe det indledende over
så det lyder rimeligt nok
at de største forandringer er på min side
og jeg er altså kommet dertil
du
at der ikke er nogen
der er så dyb og hemmelighedsfuld som dig
der er ikke nogen andre
der tager så godt imod
og giver så godt igen
som du gør
all right, all right
det er sikkert rigtigt
at jeg sagde noget lignende
for 25 år siden
men da mente jeg det
og nu ved jeg det

hvad siger du
skal vi prøve

det bliver nok ikke det store dramatiske sus
med kransekage og standerhejsning
hver aften
til gengæld
er der en chance for at det holder
denne gang

Fra digtsamlingen "Der er ingen ende på Jylland", Attika, 1978

Livsbaner af Lars Flemming

Bliv ikke ked af det
eller forskrækket
hvis du skærer dig i hånden
eller i fingeren

dine livsbaner
skal nok genfinde de veje
der binder dig sammen
i tanker,følelser og nerver
igen

jeg har prøvet det masser af gange
hvem har ikke det?
og jeg er stadig mig:
Gode komponenter
finder altid vej igen

Så tænk på dem
der aldrig får bundet dem sammen igen
det var ikke på grund af et snit
eller et mindre uheld


Fra digtsamlingen "Verdensåret",Forlaget PrintXpress,2015

Din af Kristine Sejr

Tidlig morgen
Jeg mærker
varmen
fra din

kærlighed