tirsdag den 7. juli 2015
af Lonni Krause
Vi dropper talen
om det meningsfulde
Vi har vores øjne
Fra digtsamlingen "I virkeligheden har jeg for meget i mine rum" Senryudigte, Forlaget Darklights, 2011
mandag den 6. juli 2015
Engle og dæmoner af Jack Thimm
til fotografen Krass Clement
du svælger i billeder
der ikke hver dag
ser nattens lys
dine yndlingsmotiver
handler om lyster og længsler
glæder og frustrationer
alt det beskidte
uformulerede
og smukke
som dagligsproget
helst ikke vil kendes ved
dit ærinde er detaljerne
de små hjul
de irrationelle øjeblikke
alt det
der tilsyneladende
er usynligt og sammenhængsløst
dine billeder
er røntgenoptagelser
fra underbevidsthedens mørklægningsrum
bileder fra labyrintiske kringelkroge
i sindets afsvedne rum
dine billeder
er før-sproglige udtryk
en poesi
der går i en stor bue
uden om pressens nyhedsjagende
og resultatfikserede anstrengelser
dine billeder
er lærredesopspændte dobbeltgreb
fremkaldervæske
der sætter strøm på underbevidsthedens
frelsende engle og terroriserede dæmoner
du svælger i billeder
der ikke hver dag
ser nattens lys
Fra digtsamlingen "Undervejs", Forlaget Attika, 2008
søndag den 5. juli 2015
Glansbillede af Susanne Jorn
Jeg ser mig
Selv
i spejlet
hver morgen.
Andre ser mig
på deres måde,
men hvad rager det Mig -
og dette DIGT
Fra digtsamlingen "Ikke nu, men nu", Forlaget EC EDITION, 2012
lørdag den 4. juli 2015
Uden af René Rasmussen
Jeg taler med døde
om digte
uden ord
malerier
uden rammer
mødes i det azurblå
i sort solskin
dagens sod
hviler i horisonten
vi drikker sort mælk
den løber gennem
vores indre akvarier
Talens bogstaver
er sure
De dødes ånde
et ord i natten
uden digte
fra digtsamlingen Lettet, Det Poetiske Bureaus forlag, 2009
fredag den 3. juli 2015
torsdag den 2. juli 2015
Lille hyldesttale til regnvejret af Uffe Harder
Regn ville være godt
så det grå græs
kan blive grønt.
Udenfor
bumler en humlebi
frem og tilbage.
Der sker
ikke noget særligt
det er nok for varmt og for tørt.
Og dog:
nu til morgen
falder faktisk regnen
for første gang
i dette år
tæt og solid.
Fra digtsamlingen "Årstider", Skrevet 1996, Udgivet på Forlaget Bebop, 2003
onsdag den 1. juli 2015
Af Merete Pryds Helle
Vinden er en sti, der fører ind i skoven om
aftenen, når lysene tændes og efterlader
skoen som en lysforladt mark, hvor
hverken stjerner eller måne når ned, men
stien er der stadig, og jeg kan gå på den
længere ind og jo længere jeg går, jo
mere slingrer jeg og lader hunden gå løs
og snuse rester af knuste vinglas op, og
der er ingen ende på stien, kun mørkets
glinsende fisk foran os.
Fra digtsamlingen "Lad der blive hund", Forlaget Spring, 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)