Altid står hun
Og Nuuks himmel breder sig
Fra hendes skuldre
Solen og månen bøjers sig rundt
Og bader hende i guld
Selv de store arktiske storme
Må dæmpe deres rasen
Ved hendes fødder kryber de
I små cirkler
Og fnyser i Sneen
Sermitsiaq
Nuuks børn finder altid trøst
I din gigantiske favn
Fra digtsamlingen " Under gaderne, fjeldet, Det Poetiske Bureaus forlag 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar