Så mange bittersøde beslutninger
taget og tabt,
så ofte et vindu, en dør hverken
åben eller lukket
Så tæt på
og så fjern i øjnene
så spejlvendt
inde i andre
Hvem overtrådte først
begærets tærskel?
Hvem bragte blæsten ind
i det gode selskab?
Hvor såede egefrøet
sine frø?
Fløj de bare
som blæsten ville?
Så mange dage uendeligt
bevarede og forbi,
så stærk en drøm
om at drømme sig fri.
Hvad mere at samle
i spredningens år?
Hvad længsler ved:
at intet forgår.
Fra digtsamlingen Hver dag på ny, Forlag Gyldendal 1982
Ingen kommentarer:
Send en kommentar