Mørke) af Sebastian Bune

Silouetter af igår
pumper mareridtet,
dråbe for dråbe, ind
i bevidstheden.

I den tyste nat er
alle skygger et
muligt minde om
barndommens mørke.

Når gadelygten slukkes
er der kaos i
Stilheden. Angsten
sveder i min seng.

Søvnen mimer
den grænseløse vold.

Gennem en mur
af smerte vågner
jeg, kun for at se
skyggerne spille i mørket


Fra digtsamlingen Nomadesind, Forlag Jorinde & Joringel 2014