af Pia Juul

*
Kirkegården var min legeplads
Der lærte jeg som barn
at gå stille
tale sagte
skæve til de sørgende
beundre dem der fik
træer til at vokse
føle medlidenhed med dem
for hvem alt groede til
opdage dem
som nogen havde glemt
de mosgroede sten
en knækket vinge
bag kapellet hvor ingen andre kom
Det lyder temmelig trist
men var det ikke
Det skulle egentlig more mig
at lære det hele igen

Fra digtsamlingen "En død mands nys", Tiderne skifter, 1993